Hej Ricko og Unique Travel
Vi er lige kommet hjem fra en fantastisk, varm og oplevelsesrig ferie.
En ferie som vi længe havde drømt/talt om er nu desværre allerede slut. Tøjet er vasket og vi ville ønske at vi allerede kunne tage afsted igen - bare vi kunne skrue tiden tilbage.
Ferien er gået som planlagt - ikke en eneste gang ventede vi på chauffør og guide, det har været en super oplevelse at rejse med jer og vi vil ikke tøve med at kontakte jer, når nye feriedrømme skal opfyldes.
I har lyttet til vores ønsker og behov, så vores ferie kunne blive perfekt - både oplevelser og afslapning har vi fået.
Orangutanger, næseaber, skildpadder, turkis vand og hvidt sand var oplevelser vi havde drømt om og det fik vi.
Endnu engang tak for en dejlig ferie.
Hilsen Emil, Magnus, Kim og Malene Zachariassen