Rejs med børn
Eksotiske rejser med børn

Børn elsker at rejse - ligesom deres forældre! Der er selvfølgelig nogle flere forholdsregler, der skal tages, når man rejser med små børn, men lad endelig vær' med at gøre det til et problem. Oftest er børn mere åbne og omstillingsparate, end forældrene er.
Vi har rejst med vores 2 drenge, siden de var 5 måneder gamle, så vi har erfaring med alt fra "ny tand i flyveren" til "lorteble i tuk-tuk".
Vores børn har lært os en hel del om det at rejse med børn, og vi må bare indrømme, at vi har kun fået mange flere fede oplevelser ud af det.
Vores erfaringer deler vi gerne ud af, så I får de bedste forudsætninger for jeres rejse med børn.
For børn er verden åben, og det er naturligt at skabe kontakt til lokalbefolkningen og andre børn, også uden at tale samme sprog.
BARSELSREJSER er blevet meget populært. Her benytter forældre den sidste del af deres barsel til en lidt længere rejse med børn. Og vi kan godt mærke, at mange forældre værdsætter vores personlige kendskab på den front. Vi skaber den tryghed man som nybagte forældre måske lige mangler. Vi sender jer også vores helt egen børne-huskeliste til rejsen, når I rejser med Unique Travel.
Gå på opdagelse og lad jer inspirere af en række børnevenlige rejseforslag herunder.