Medarbejdere i Danmark

Jacob Lund Nielsen
Jacob har været bidt af rejsefeber lige siden han første gang hørte sine bedsteforældre dele deres eventyr om rejser til den kinesiske mur, pyramiderne i Egypten og safari i Kenya. Siden da har han udforsket 50+ lande på 6 forskellige kontinenter og tilmed oplevet verdens syv vidundere.
Jacob brænder for at optimere og forbedre rejseoplevelserne for vores kunder. Han bringer sin passion for rejser ind i sit arbejde og er dedikeret til at gøre vores ydelse endnu bedre for dem, der drømmer om at udforske verden.

Ricko Bastegaard
Ricko er kernen i Unique Travel, og nok én af dem i Danmark der har set flest hoteller i hele Østen. Samtidig har han en utrolig sans for at huske alle stederne, han har været og formidler det videre på dejlig letforståelig måde. Der findes ikke mange spørgsmål omkring Østen - store som små - som han ikke kan svare på øjeblikkeligt. Og så elsker han at tale om rejser og dele rejseerfaringer med vores kunder!

Tilde Bastegaard
Tilde startede Unique Travel - sammen med Ricko tilbage i 2010. Hun er tidligere bankrådgiver, men har siden 2015 dedikeret sin tid til familievirksomheden. Tilde har igennem årene været rejsekonsulent, leder og administrativ blæksprutte. Hun har sammen med Ricko skabt DNA’en i Unique Travel, og delt ud af sine erfaringer og oplevelser fra mange rejser – både som backpacker, flash-packer og som familie med 2 mindre børn.

Bo Toftegaard Petersen
Bo startede på deltid på sidelinjen i Unique Travel, inden han blev officielt ansat i juni 2021. Bo kan hjælpe jer med rejser til de fleste af vores destinationer, men især Afrika har for længst stjålet hans rejse-hjerte. Bo’s overbevisning er, at der skal være noget til alle, og det er ikke samlebåndsarbejde. Bo sætter en ære i sit arbejde og hjælper altid kunderne med et smil på læben. Han brænder for at give kunderne en god oplevelse, både før rejsen og på rejsen, og det er helt i tråd med resten af Unique Travels DNA.

Peter Jørgensen
Peter har +20 års erfaring inden for rejsebranchen og er derfor garvet, når det kommer til at strikke rejser sammen. Foruden sin store erfaring, har han også et imponerende rejse-CV og specielt Thailand, Vietnam og Cambodia ligger Peters hjerte nært. Han har besøgt størstedelen af vores destinationer -og flere til. Peter er utroligt detaljeorienteret og gør en dyd ud af at anbefale dig destinationer og udflugter, som vil sikre dig de oplevelser du efterspørger.

Amalie Kjems
Amalie har rejst i 23 lande, så man kan roligt sige, at hun elsker at komme ud og opleve verden. Hun har været i Thailand flere gange end hun kan tælle - både med sin familie og på rundrejse alene. Amalie kender derfor landet utrolig godt, men er særligt glad for Koh Kood og Koh Chang. Derudover elsker Amalie også Bali og Gili øerne, som hun har besøgt flere gange. Amalie er desuden en erfaren dykker, og kender alle de rigtige steder, hvis du søger en oplevelse under havoverfladen.

Emilie Søgaard
Emilie er fornyeligt hjemvendt fra en 6 måneders rundrejse i Sri Lanka, Thailand, Mauritius, Bali, Cambodia, Singapore og Malaysia. Hvert et sekund er blevet nydt og Emilie har siden turen benyttet egne erfaringer til at vejlede og inspirere vores kunder. Særligt Bali og Sri Lanka er Emilie skarp på i forhold til gode strande, hoteller, oplevelser og meget mere! Hun har altid et nyt rejsemål i sigte og drømmer om at rejse hele verden rundt.

Sebastian Kehler
Sebastian har en forkærlighed for asien, hvor han blandt andet har udforsket Sri Lanka, Laos, Vietnam og Cambodia over flere måneder. Derudover har han arbejdet i Bangkok og på øen Koh Phangan. Sebastian elsker at møde de lokale i øjenhøjde og vil gerne have kulturen helt ind under huden, når han rejser. Derfor besøger han gerne de autentiske steder, hvor der er lidt længere mellem turisterne.

Gustav Gotfredsen
For Gustav har rejsebranchen aldrig været ukendt land. Han er nemlig vokset op i en familie, der altid har arbejdet for flyselskaber. Gustav er derfor flasket op med eventyr og en stor appetit på livet. Han elsker at møde verden om det er i en jungle, storby eller savanne. Hans passion for at udforske det ukendte er ikke til at tage fejl af og han er mesterlig i at videregive den gode energi og inspirere til dit næste rejsemål.

Pernille Grønnegaard Møller
Pernille startede hos Unique Travel i august 2022 - hun er dog langt fra ny i rejsebranchen og rejseverden! Pernille har rejst i intet mindre end 36 lande, har rejst verden rundt med rygsæk, og rejser oversøisk minimum en gang om året. Pernille er helt pjattet med især Asien, og den største naturoplevelse hun har haft i livet, er Khao Sok Nationalpark i Thailand. Pernille elsker følelsen og oplevelsen af at rejse, og møde en hverdag så langt fra hendes egen - men en hverdag, der når alt kommer til alt, alligevel er meget det samme, når man sætter sig ned og deler et måltid og en lokal øl.

Martin Buchner Marschner
Martin er vores dedikerede Product Manager, som elsker fly. Både at kigge på dem, flyve i dem samt nørde flyruter. Man kan ofte finde ham på flymuseer eller i nærheden af en landingsbane, hvor han kan studere flyene i detaljer. Han er knivskarp, når det kommer til flyhistorie og de seneste teknologiske fremskridt, som omhandler fly. Hans kærlighed til luftfart har ført ham til en imponerende rejseerfaring og hele 13 år i rejsebranchen.

Mai Hvass
Mai er vores Content Manager, der sørger for, at du aldrig skal snydes for gode tilbud, nye destinationer eller spændende oplevelser. Mai elsker, som resten af holdet, at rejse og særligt Asien har gjort stort indtryk på hende. Hun brænder for at formidle destinationers magi og skabe inspiration til uforglemmelige oplevelser for vores kunder, ved at præsentere verden gennem ord og billeder.
Natascha Rasmussen
Natascha er vores tidligere kontorelev og startede sin uddannelse hos os i februar 2019 og sluttede eksamen af med flot resultat i feb 2021. Natascha er stadig en del af Team Unique Travel, og hun har kendskab til alt fra rejseplaner, fakturering, bogføring, kundeservice og administrative opgaver. Hun er som regel altid at fange på telefonen, hvis I skulle have spørgsmål - og det er altid en glad stemme I vil blive mødt af!

Tina Falck
Tina er vores nuværende kontorelev, og startede hos Unique Travel i januar 2022. Tina har stort set altid arbejdet i servicebranchen, og hendes kundeserviceevner er derfor i top! Derudover har Tina rejst rundt i hele verden, både på en jordomrejse, og på årlige rejser med hendes familie. Tinas opgaver er fordelt godt i hele Unique-møllen, og har derfor kendskab til alt fra fakturering og administrative opgaver, til kundeservice og rejseplaner. Tina er altid at fange på telefonen, og det er altid med godt humør og et smil, der tydeligt kan mærkes gennem telefonen.
Medarbejdere i Thailand

Petai

Supha Tumma

Poom

Jay

Jomjam
