Hej Ricko
Vi har nu været hjemme lidt tid efter 4 ugers ferie. Kommet hjem fra en skøn, varm og oplevelsesrig ferie. En ferie som vi havde ønsket os. En ferie vi allerede tænker tilbage på med glæde og længsel. Samt ønsket om at vi kunne skrue tiden tilbage, så vi kunne komme afsted igen.
Ferien er gået som planlagt. Det har været en fornøjelse at rejse med Jer – og vi vil ikke tøve med at tage kontakt til Jer igen, når der skal ligges nye ferieplaner. Der er blevet lyttet til vores ønsker og behov og vi har fået det som vi havde ønsket os. En kombination af oplevelser og afslapning.
Især må vi sige at vores ophold på Meritus Pelangi på Langkawi står tilbage som et skønt minde. Her var alt vi kunne ønske os i forhold til et luksusophold. Skønt resort i fremragende omgivelser, yderst imødekommende og hjælpsomt personale. Bestemt en rejse værd.
Malaysia har været et positivt bekendtskab der måske skal udforskes igen en anden god gang.
Kuala Lumpur og Singapore har budt os på mange spændende og flotte oplevelser og anderledes kultur. Byer vi varmt kan anbefale at rejse til. Især har Singapore ramt os. Det er en skøn by der har masser at byde på og hvor vi sagtens kunne have brugt mere tid end de 4,5 dag vi havde lagt ind på vores rejse.
Alt i alt vil vi bare sige tak til Jer for en go ferie
Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår til jer på Unique Travel
Med venlig hilsen Tina, Steffen & Mette