Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

BORNEO

White Water Rafting på Padas-floden

Denne rafting-tur går gennem de intense strømme på Padas-floden, så du er garanteret en vild og våd oplevelse, der virkelig sætter gang i adrenalinen.

Turen på Padas-floden er den længste rafting-tur i hele Borneo. Padas-floden strækker sig over 30 kilometer, så turen byder på lidt af hvert. Undervejs vil du støde ind i hele 8 hævede strømme, som i den grad kommer til at udfordre dine padle-evner. Er du klar på en udfordring, som virkelig kommer til at teste dine evner? Strømmene i Padas-floden er mellem styrke III og IV, så der er garanti for, at adrenalinen kommer til at pumpe i hele kroppen.

Grundet Padas-flodens længde er der i løbet af turen også nogle af de sikreste strømme i hele Sydøstasien. Variationen gør også, at turen aldrig bliver uinteressant.

Nøgleordene er vildt og vådt!

Efter en bus- og togtur, der leder en ind i bjergene i det inderste af Borneo, begynder turen med en sikkerheds-briefing, så man er rustet til turen. Når alt er pakket og klart, starter jeres 10 kilometer lange tur, hvor en certificeret guide vil være med jer hele vejen. Under turen er der garanti for, at det bliver vildt, vådt og vigtigst af alt: Sjovt!

Under rafting-turen vil I møde strømme af forskellige styrker - alle sammen med interessante, beskrivende og kreative navne, der sætter tankerne i gang: Lambada, Cobra, Scooby Doo, Washing Machine, Mary Go Round, Snake House og BBQ Rapids.

Eksempel på program:

  • 05.30: I bliver hentet fra jeres hotel, hvorefter I begiver jer ud på en to timer lang rejse til Beaufort togstation.
  • 07.00: Ankomst ved Beaufort togstationen.
  • 08.00: Afgang fra Beaufort til Pangi station, hvorfra rafting-turen starter.
  • 10.30: Ankomst på Pangi station, hvorefter der følger en briefing af sikkerhed under turen. Briefingen afholdes af jeres certificerede guide.
  • 11.00: Rafting-turen ned ad Padas-floden starter.
  • 13.00: I ankommer til rafting-turens sidste stop; Rayoh. Her er der frokost.
  • 14.00: Toget afgår fra Rayoh station tilbage til Beaufort togstationen.
  • 16.00: I ankommer til Beaufort station. Herefter vil I med bus blive transporteret tilbage til Kota Kinabalu.
  • 18.30: Hjemkomst til Kota Kinabalu.

 

Få tilbud på udflugten Se flere ture på rejsemålet

 

Book denne udflugt

Udfyld formularen herunder, eller kontakt os på info@uniquetravel.dk eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at booke denne udflugt.

Du kan booke udflugten uanset om din rejse er arrangeret gennem Unique Travel eller ej.