Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

BORNEO

Praktisk info om Borneo

Gode råd

Myggespray
Vent med at købe myggespray til I lander derovre – eller i Kuala Lumpur. Gå ind på et apotek (”Pharmacy”) eller supermarked og spørg efter noget mod myg. Vær opmærksom på at DEET-stoffet i myggespray, er meget effektivt, men også at det kun skal bruges i begrænsede mængder i en mindre periode.

Solcreme
Solcreme købes også i supermarked. Det er ikke lige så dyrt som herhjemme og har mange kendte mærker.

Vand
Drik rigeligt med vand – en god huskeregel er ca. 1 liter pr. 10 grader, så 3-4 liter pr. dag og gerne 5 liter vand hvis man også drikker vand. Drik ikke vandet fra vandhanen, vand kan købes billigt de fleste steder på flaske. Undgå også isterninger.

Adapter
Det er nødvendigt at have en adapter til strøm på Borneo.

Drikkepenge

  • Drikkepenge til en lokalguide på udflugter er typisk mellem 10-20 MYR pr. person pr. dag.
  • På Borneo giver man normalt ikke drikkepenge.
  • Nogle hoteller tilføjer selv 5-10% til regningen, som servicegebyr.
  • Nogle restauranter og caféer tilføjer også selv 5-10% servicegebyr til regningen.
  • Jeres chauffør, piccolo, rengøringsdame, tjener osv., vil dog sætte pris på3-4 MYR, hvis I er tilfredse med deres service.

Valuta

Valuta (MYR/Malaysiske Ringit) kan IKKE veksles hjemmefra Danmark af. Man kan i stedet veksle lidt kontanter når man lander i lufthavnen i Kuala Lumpur, eller hæve dem i en automat (ATM). Der er stadig en maks. grænse på hvad der svarer til ca. 2000 kr. pr. dag i kontanthævninger pr. kort, men husk på, at I også kan betale med kort på øerne. Inden hjemrejse skal man huske at veksle evt. resterende MYR, da disse IKKE kan veksles tilbage i Danmark. Medbring altid to hævekort/kreditkort, og undersøg forbrugsgrænsen på begge. Når I betaler med kort på en betalingsautomat, skal I altid vælge at betale i lokal valuta – så sparer i en omveksling. Pas altid på jeres PIN-koder, og brug gerne kontaktløs betaling hvor I har mulighed for det.

Landets skikke

Når man besøger templer og helligdomme skal man udvise respekt: tildæk blottede arme og ben, og tag skoene af. Brug ikke pegefingeren til at pege med, brug i stedet tommelfingeren. Hvis du vil tilkalde en tjener, er det mest respektfuldt at bruge hele hånden, fremfor kun én finger.

Skal vi søge visum?

Nogle lande kræver at der søges visum. For rejser til Borneo vil man som dansk statsborger med dansk pas, automatisk få  op til 90 dages turistvisum ved indrejse i landet, hvorfor der ikke skal søges visum hjemmefra.
Er man bo siddende i Danmark, men ikke er dansk statsborger med dansk pas, skal man undersøge visumreglerne på Udenrigsministeriets hjemmeside: http://um.dk/

Hvilke vacciner skal jeg have?

Brug denne hjemmeside, til at guide jer til hvilke vacciner I bør have, når I skal ud at rejse: www.sikkerrejse.dk
Vi anbefaler desuden, at I kontakter egen læge, for råd og information om de forskellige vaccinationer.