Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

BALI

Rismarker og vandfald i Sidemen

I bliver hentet på jeres hotel i Ubud først på formiddagen af jeres lokalguide. Herfra går turen i bil, gennem det smukke landskab, mod Sidemen. Efter et par timer er det tid til at komme ud at strække benene og købe lidt frokost, inden det spændende trek mod Kato Lampo Vandfaldet starter.

Trekkingturen til vandfaldet går gennem massevis af rismarker, der pryder udsigten til alle sider. På vejen ligger også en lille landsby, hvor bønderne hilser fra markerne – turen foregår i et roligt tempo, hvor I får god tid til at nyde det naturskønne område, tage nogle billeder, og se hvordan dagligdagen går forbi, for de lokale. Turen går både gennem marker, landsby, ad små stier og gennem jungle.

Når I ankommer til vandfaldet, vil der være et par timer til at blive kølet ned efter trekkingturen – tag en pause og en dukkert i det kølige vand, inden trekkingturen går videre mod Sidemen.

Efter et par timers badning og afslapning ved Kato Lampo Vandfaldet, skal I videre mod Sidemen og jeres hotel. Den sidste trekking tager 1-1½ times tid, og ruten går gennem både farverige blomstermarker og grøntsagsplantager af mange forskellige slags. Nyd udsigten af de mange forskelligartede planter, de mange farver og de lokale der arbejder i marken – en helt anden oplevelse, end den første del af trekkingturen til vandfaldet.

Få tilbud på udflugten Se flere ture på rejsemålet

 

Book denne udflugt

Udfyld formularen herunder, eller kontakt os på info@uniquetravel.dk eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at booke denne udflugt.

Du kan booke udflugten uanset om din rejse er arrangeret gennem Unique Travel eller ej.