Bryllupsrejse til Kuala Lumpur, Perhentian Islands & Tanjong Jara

Jeres romantiske 13 dages rejse starter i Kuala Lumpur, Malaysias hovedstad. Her bliver I indlogeret på Park Royal, der ligger lige i hjertet af byens butikskvarter, og tæt på alle de store seværdigheder.

På det lækre hotel er der et hyggeligt pool-område hvor I kan nyde tiden, og slappe helt af. Servicen på hotellet er helt i top, og man føler sig som en stjerne - under hele opholdet! Omgivelserne, og værelserne er lækre – det perfekte udgangspunkt for både sightseeing og afslapning.

I har et par dage til at gå på opdagelse i Kuala Lumpurs fantastiske omgivelser og kulturer - nyd de mange shoppemuligheder og oplevelsen af Østens mest velfungerende storby. Det store kulturmix, der har formet byen, giver virkelig nogle helt specielle indtryk, både når det kommer til seværdigheder og kulinariske oplevelser.

Tag på opdagelse - de berømte Patronas Towers og China Town er noget I især ikke må snyde jer selv for. Især China Town kan give jer et helt unikt og oplevelsesrigt indtryk i kulturforskellighederne som Kuala Lumpur gemmer på.

Herfra går turen videre til Perhentian Islands. I skal bo i en privat bungalow på Tuna Bay Island Resort, og I kan vælge at opgradere jeres værelse, så I bor direkte på den hvide sandstrand, hvor I står op til lyden af de stille bølger, der langsomt skyller op på den hvide sandstrand.

Her tager man skoene af når man ankommer og tager dem først på igen når man forlader øen efter 7 dage... Perhentian Islands er dog heller ikke fattig på oplevelser og udflugtsmuligheder - så hvis I ønsker at kombinere jeres romantiske badeferie, med nogle fantastiske og udfordrende oplevelser i jungle, natur eller på et bjerg, så er der også rig mulighed for dette.

Tag på snorkeltur i det spændende undervandsliv omkring de 2 paradis-ø’er, nyd en lækker drink på verandaen, udforsk de omkringliggende strande, og se om I kan finde jeres egen lille lagune af sand og små bølger… Hvordan I bruger den næste uges tid, er helt op til jer – omgivelserne er imødekommende, frodige og skønne, og mulighederne mange.

Jeres rejse afsluttes med 3 dage på det luksuriøse 5-stjernede Tanjong Jara Resort - resortets design er inspireret af de malaysiske kongepaladser fra det 17. århundrede, og det er en utrolig oplevelse, så snart man træder ind på området. Der er virkelig skruet helt op for luksus og service – og her er det virkelig bare med at nyde livet – og hinanden – til fulde!

Der er der to lækre pools I kan slappe af ved, og flere spisemuligheder - alle med udsigt over det smukke hav. Strandene er helt utrolige, og hotellet gør virkelig sit for, at omgivelserne (både på, og udenfor resortet) er helt i top, og det er en del af oplevelse. Tanjong Jara Resort er i sandhed en skjult perle, der er værd at opleve!

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Malaysia