TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

Ubud, Sidemen, Kubu, Gili Air & Sanur

Jeres rejse begynder i hjertet af Bali, Ubud. Ubud er indhyllet i grøn og frodig natur med de ikoniske grønne risterrasser som en del af landskabet. En cykeltur gennem den betagende natur er et must-do, hvor I kan vælge at deltage i vores egen guidede cykeltur gennem Ubuds fantastiske omgivelser.

Hvis du søger lidt ekstra spænding, kan du kaste dig ud i en raftingtur på Ubuds brusende floder, der snor sig gennem den smukke regnskov. Dem som hellere vil have nogle kilometer i benene kan bestig en vulcan, eller tage på jungle trekking. Tilbage på hotellet kan I slappe af og blive kølet ned i poolen eller udforske gaderne, der summer af liv og kultur. Generelt er der mange muligheder i Ubud, hvor du både finder aktiviteter for både børn og voksne. 

Næste stop er i det smukke Sidemen-område, omringet af grønne risterasser, bjerge og fantastiske udsigter. Udover at slappe af i disse smukke rammer, der nærmest kan tage pusten fra én, må I ikke snyde jer selv for en cykeltur gennem rismarkerne. Derudover kan vi anbefale jer at slentre gennem de rolige landsbygader, besøge traditionelle markeder og interagere med venlige lokale, der byder jer velkommen med åbne arme.

Sidemen er er uden tvivl et af de smukkeste steder vi har set på Bali - et af de syn man næsten ikke kan få nok af.

Kubu, beliggende på Balis nordøstkyst, er en skøn perle, der tiltrækker rejsende med sin smukke strand, rolige atmosfære og fantastiske dykkermuligheder. Særligt det berømte Liberty-vrag, som er en af de mest populære dykkerdestinationer er klart et besøg værd. Kubu Indah Resort som I skal bo på har desuden egen 5-stjernet dykkerskole. Er man nybegynder eller erfaren dykker, er det en super fed lokation at udforske under vandoverfladen. 

Udover dykning tilbyder Kubu også muligheder for snorkling og bådture. Ahmed ligger kun 30 min. fra Kubu og er bestemt også et besøg værd, hvor I kan opleve byen og de lækre strande. Her kan I nyde den fredelige atmosfære, slappe af under palmerne og beundre det klare, turkisblå vand over Det Indiske Ocean.

Næste stop: Kilometer lange strande, svajende palmer, krystalklart vand - velkommen til Gili Air! Denne skønne ø vil uden tvivl imponere jer med sin ø-charme og fantastiske ro. Gili Air er et sandt åndehul, hvor tiden synes at stå stille og hvor stress og bekymringer fordufter. Nyd de smukkeste solnedgange, hvor himlen farves af det mest betagende gyldne lys og nyd en kold drink eller en god middag alt imens I beundrer udsigten. 

På Gili Air er der mange skønne aktiviteter at kaste sig over. Tag blandt andet på eventyr under havets overflade og oplev det fantastiske dyreliv ved at dykke eller snorkle i de klare, turkisblå farvande. Korallerne og det farverige marineliv er et syn man ikke sådan lige glemmer - absolut en oplevelse vi vil anbefale til alle vandhunde!

På land kan du udforske øen til fods eller leje en cykel og cruise rundt på de maleriske stier, der fører dig gennem små landsbyer og langs de smukke strande. Besøg de lokale markeder for at smage på lækre balinesiske retter og køb håndlavede souvenirs.

Afslutningsvis tager I til kystbyen, Sanur, hvor I kan fylde kufferten med de sidste skatte fra jeres rejse. Byen kan nemlig friste med mange forskellige butikker og markeder, så det er svært ikke at købe lidt ferieminder med hjem. Derudover finder du mange skønne restauranter og barer langs Sanur's strandpromenade, hvor du kan nyde lokale delikatesser og en kold øl. Sanur er en dejlig by at besøge både for børnefamilier, par og solorejsende. Du kan både få ro og fred eller oplevelser i form af eksempelvis kajakroning eller snorkling. 

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Bali