TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

Laos Shompoo Cruise

Dette 2-dags cruise byder på masser af oplevelser i form af natur- og kulturoplevelser, men også med god tid til at slappe undervejs – til bare at nyde omgivelserne på båden, mens den sejler ned ad den majestætiske flod.

Dagsprogram

Dag 1

Turen afgår fra Huay Xay pier, og The Shompoo Cruise mønstrer ud kl. 9 om morgenen. Turen begynder med, at I sejler ned af den imponerende og mægtige Mekong flod – floden er omringet af smuk natur, og der vil være god tid til at nyde de smukke udsigter til fulde!

På vejen til Pakbeng skal I opleve det spændende lokale liv, der er omkring den mægtige flod. I kommer på besøg hos lokale familier af flere forskellige etniske minoriteter, og får et helt unikt indblik i deres liv og hverdag.

Tilbage på cruise-båden bliver der serveret en lækker frokostbuffet, imens sejlturen nydes midt i den smukke natur, inden ankomst og indlogering på jeres lodge i Pakbeng.

Aftenen vil være til fri afbenyttelse.

Måltider:
Frokost

 

Dag 2

Der bliver serveret en lækker morgenmad på lodget. Herefter vil der være mulighed for at deltage i en tur til det lokale Pakbeng marked. Her mødes de lokale bønder fra de omkringliggende landsbyer for at udveksle, sælge og købe varer. Man skal dog tidligt op for at opleve det tropiske madmarked – de lokale er tidligt i gang, og cruise-båden sejler fra Pakbeng kl. 8.30.

Efter udcheckning på lodget sejler cruiset videre mod Luang Prabang, som er en gammel kongeby, der ligger på bredden af Mekong-floden, omringet af bjerge. Det er en smuk by med bygninger præget af både det gamle kongestyre, den franske kolonitid og nyere byggerier samt en mangfoldig gruppe af indbyggere med mange forskellige etniciteter.

På vejen til Luang Prabang skal I besøge en Hmong landsby. Hmong folket er en etnisk gruppe, der typisk bor i bjergområderne i Laos, Kina, Vietnam og Thailand. Den etniske gruppe har en lang historie om forfølgelse gennem landene, og I får rig mulighed for at snakke med indbyggerne og lære mere om deres komplekse og hårde fortid.

Turen til Luang Prabang byder også på et besøg hos den lokale Pak-Ou landsby ved Nam Ou River, Pak Ou Caves, der også kaldes ”grotten med de tusinde Buddha’er”, og I skal lære mere om den traditionelle proces ved produktionen af det populære og lokale ris-alkohol.

I ankommer til Luang Prabang først på aftenen.

Måltider:
Morgenmad, frokost

 

 

Få tilbud på udflugten Se flere ture på rejsemålet