Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

SRI LANKA

Praktisk info om Sri Lanka

Transport i Sri Lanka

Der er mange forskellige muligheder for transport i Sri Lanka, og tuk-tuk’erne er en oplevelse! Turene kan dog godt være lidt hårde og urolige, så de er bedst til kortere ture – men det er et billigt transportmiddel. Der kører også lokalbusser til billige penge. Du skal helt sikkert ikke snyde dig selv for at tage en togtur i Sri Lankas højland – f.eks. turen til Ella. Det er en fantastisk oplevelse! Der er også mulighed for at køre med privatchauffører, men det er selvfølgelig en smule dyrere.

Bemærk

Myggespray
Som i de fleste tropiske lande, er der mange myg i Sri Lanka også. Det kan være begrænset hvor i landet man kan købe myggespray eller -creme, så sørg derfor for at tage rigeligt med hjemmefra.

Solcreme
Hvis der ikke er plads i kufferten til at pakke solcreme, så er det heldigvis nemt at finde solcreme fra diverse kendte mærker på Sri Lanka.

Vand
Drik rigeligt med vand - en god huskeregel er ca. 1 liter vand pr. 10 grader, så 3-4 liter pr. dag - og gerne 5 liter vand, hvis man også drikker øl. Drik IKKE vandet fra hanen. Vand kan købes billigt alle vegne.

Adapter
Adapter til strøm er nødvendigt de fleste steder i Sri Lanka.

Drikkepenge

  • Drikkepenge til stuepigen ligger på omkring 100 LKR pr. dag.
  • Piccoloen vil være rigtig glad for omkring 50 LKR pr. taske.
  • På restauranter er der oftest i forvejen tilføjet et servicegebyr på 10%, men dette bliver ikke altid givet videre til de flittige tjenere, så de bliver glade for, hvis I efterlader lidt ekstra LKR.
  • Bartendere bliver rigtig glade for at få omkring 100 LKR, når I efterlader baren/restauranten.
  • I taxaer giver man gerne omkring 10% ekstra i drikkepenge.
  • Jeres chauffør vil sætte stor pris på omkring 12-15 USD i drikkepenge pr. dag.

Valuta

Valuta (LKR/Rupee) og kan ikke købes i bankerne i Danmark. Man må desuden også kun med- eller udbringe op til 5.000 LKR pr. person i kontanter i Sri Lanka. Man kan hæve og veksle til Rupees i Colombo lufthavn. Medbring altid to hævekort/kreditkort, og undersøg forbrugsgrænsen på begge. Når du betaler med kort på en betalingsautomat, skal du altid vælge at betale i lokal valuta – så sparer i en omveksling. Pas altid på din PIN-kode, og brug gerne kontaktløs betaling hvor du har mulighed for det. Der findes ATM’s (hæveautomater) i de fleste større byer. Du skal dog være opmærksom på, at der er forskellige grænser for, hvor meget man må hæve. Flere større hoteller, restauranter og butikker tager imod hævekort, men mange steder kan man stadig kun betale i den lokale valuta – ligeledes kan man f.eks. kun betale med lokal valuta i kontanter i tuktuk’erne. Så det er en god idé altid at have en mindre kontantbeløb med sig.

Landets skikke

Når man går ind i templer, skal man udvise respekt: tag skoene af, tildæk blottede arme, skuldre og ben, og undgå stødende beklædning.

Skal jeg søge visum?

Hvis du først køber dit visum ved ankomst til Colombo, skal dette betales i amerikanske dollars USD. Der er også nogle steder, der almindeligvis opkræver betalingen i USD, så det er en god idé at medbringe.

Hvilke vacciner skal jeg have?

Brug denne hjemmeside, til at guide dig til hvilke vacciner du bør have, når du skal ud at rejse: www.sikkerrejse.dk
Vi anbefaler desuden, at du kontakter egen læge, for råd og information om de forskellige vacciner.