Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

VIETNAM

Udforsk Cam Kim Eco Life på cykel

Allerede efter morgenmaden bliver I mødt af jeres turguide, hvor I får udleveret cykler og hjelme (hvis I ønsker dette). Efter tilpasning af sadler er det ”op på hesten” og ud i Hoi Ans spændende gader. Det er en sjov måde at opleve byen på og i et tempo, hvor alle kan være med… og det er helt OK at råbe; Stop for a Photo! - Det er jeres private tur – så I bestemmer.

I nærmer jer nu floden, der så fint løber igennem Hoi An og deler byen i den gamle og den nye bydel – faktisk består Hoi An af en del både mindre og større øer!

I skal krydse floden med en båd, på vejen mod Cam Kim Island. Cam Kim Island huser en masse lokale håndværkere, som virkelig kan deres kram. De arbejder på en primitiv måde, som er meget fascinerende at opleve!

I bliver også tilbudt at prøve kræfter med nogle af arbejdsgangene – og det er en enestående chance for at komme tæt på den lokale håndværker, der leverer ægte autentisk ”kunst”! Tag en snak med de lokale. Her får man virkelig fornemmelsen af at sætte pris på, hvad man har, og leve et meningsfyldt og skønt liv med, hvad der er at gøre godt med.

I besøger blandt andet nogle lokale bådebyggere, der viser, hvordan de vedligeholder og bygger de lokale både med brug af blandt andet bambusfiltre og gummi fra gummitræerne. 

I skal prøve at sejle i de sjove runde bambuskurve-både, som fiskerne bruger, når de skal ud at fiske. Der vil selvfølgelig være hjælp fra de lokale, så det bliver en sjov oplevelse for alle! Også uden behov for at skifte tøj efterfølgende!

Ved frokosttid gør I et stop på en lille restaurant, hvor I skal smage lækre vietnamesiske specialiteter – Velbekomme.

Efter frokost går cykelturen tilbage over broen, og nu er det blevet tid til at udforske den gamle og meget smukke bydel i Hoi An. ”Den gamle bydel” består af 3 veje, der alle er bebygget med flotte huse i et arkitektonisk mix af vietnamesisk, japansk og kinesisk. Et levn fra tiden hvor Hoi An var en berømt handelsby for de tre folkefærd.

Byturen vil byde på mange oplevelser, bl.a. en 400 år gammel træbro, en silkeproduktion, samt et besøg hos en gammel handelsfamilie og meget andet.

I vil være tilbage ved jeres hotel om eftermiddagen.

Få tilbud på udflugten Se flere ture på rejsemålet

 

Book denne udflugt

Udfyld formularen herunder, eller kontakt os på info@uniquetravel.dk eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at booke denne udflugt.

Du kan booke udflugten uanset om din rejse er arrangeret gennem Unique Travel eller ej.