Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

VIETNAM

Cu Chi Tunnels og Saigon (Ho Chi Minh City)

I vil her få en dag, hvor I kommer helt tæt den Vietnamesiske kultur. Krig er desværre en kæmpe del af landets historie - og emnet for denne dag.

I skal besøge det ufatteligt snævre tunnelsystem, som de lokale vietnamesere byggede i deres frihedskamp for overlevelse. Prøv selv kræfter med at kravle rundt i én af dem. Det er fascinerende. Og de nu smukke strukturer i landskabet omkring tunnelerne stammer oprindeligt fra bombekratere. De illustrationer af deres til tider primitive, men skrækindjagende fælder og sætter tingene endnu mere i perspektiv. 

Turen går også til Independence Palace, der tilføjer krigsscenerne et mere politisk perspektiv. Kom også helt tæt på den kampvogn, der symbolsk pløjede igennem porten ind til den daværende præsidents palads under fredsforhandlingerne i 1975. I får forenet jeres oplevelser ved at besøge krigsmuseet midt i Saigon. Med et utal af krigsmateriale og opstillede scenarier fra krigstiden, trænger en følelse af respekt for den vietnamesiske befolkning sig på.

Dagsprogram:

Efter afhentning på hotellet bliver kursen sat mod udkanten af byen. En spændende køretur hvor man virkelig får fornemmelsen af Ho Chi Minh Citys enorme omfang. Efter en lille time er I omgivet af marker og driftige landbrug. I passerer små hyggelige vietnamesiske landsbyer med køer og høns i palmefyldte baghaver, de karakteristiske lokale gravsteder samt til slut en større gummitræs-plantage, før I ankommer til Cu Chi.

Cu Chi området er charmerende, jungleagtigt og autentisk med meterhøje bambusplanter, der behageligt skygger for solen. Man glemmer nemt den gru, dette område var skueplads for mange år tilbage. Det bliver I dog hurtigt mindet om igen. når I som introduktion ser en dokumentarfilm om Vietnam-krigen (eller "The American War", som vietnameserne betegner den) og dens rædsler.

Efter filmvisningen, i en bambushytte under jordniveau, tager en guide jer videre ud på selve slagmarken. Her ser I efterladenskaberne fra krigen. Opstillinger som viser, hvordan vietnameserne boede og arbejdede under krigen. I vil føle jer hensat til et torturmuseum, når I får indblik i alle de forskellige og kreative fældetyper, der findes - lavet i en kombination af bambus- og metalpigge og diverse faldgrube-anordninger, i bedste Rambo-stil!

Hovedattraktion er naturligvis tunnelgangene. Nogle indgange er simpelthen for små til, at besøgende skal nyde noget. Heldigvis findes nogle større tunnelgange, hvor man ikke skal ned på alle fire for at passere. Man får en klar fornemmelse af, hvor klaustrofobisk og umenneskeligt det må have været. Men hvad gør man ikke som menneske for at overleve?

Efter frokost vender I tilbage til Saigon, hvor I skal se den smukke ”Notre Dame-katedral”, og det gamle posthus, der er flotte historiske eksempler på klassisk fransk arkitektur, som blev bygget her under kolonitiden tilbage i Indokina 1887–1954.

Herfra går I til Independence Palace. Kom helt tæt på den historiske kampvogn nummer 843 fra den Nord Vietnamesiske hær, der pløjede igennem porten, indtil hvad der på det tidspunkt var hjemsted for præsidenten af Republikken Vietnam. Oplev hvilke rammer man politisk arbejdede indenfor i krigstiden, og hvordan de undveg bomberne ved at søge ned i bunkers, der ligger under paladset. Få et indblik i, hvordan forhandlinger her på paladset tvang soldaterne i krig, og som i et spil, kæmpede overmagten slagene for strategien, og soldaterne for at overleve. 

Dagen afsluttes med et besøg på War Remnants Museum. Et sted med masser af materiale og udstillinger – uden filter! Her skal man være opmærksom på, at det hele samler sig. Helt uundgåeligt vil I mærke få en reaktion på dagens oplevelser – men der bliver også plantet en følelse af respekt for et folk, der i den grad forstår at rejse sig igen! Kort sagt - en krig, der aldrig burde have været, men som vi nu kan prøve at tage ved lære af. Ydermere får I her et indblik i menneskets imponerende natur i dets desperat kamp for overlevelse mod overmagten.

Måltider: Frokost.

Få tilbud på udflugten Se flere ture på rejsemålet

 

Book denne udflugt

Udfyld formularen herunder, eller kontakt os på info@uniquetravel.dk eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at booke denne udflugt.

Du kan booke udflugten uanset om din rejse er arrangeret gennem Unique Travel eller ej.