Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

VIETNAM

Mekong Cruise fra Cambodia til Vietnam

Lad transporten blive en oplevelse, når turen går fra Phnom Penh i Cambodia til Saigon i Vietnam.

Oplev den fascinerende side af Mekong Deltaets natur og det daglige liv på floden. Mens I slapper af ombord på båden, kan I nyde synet af de farverige flydende markeder, hvor lokale handler med hinanden, og få en smagsprøve af de eksotiske frugter. Deltaet er et af Vietnams tættest befolkede områder. Markederne i området bugner af friske fisk, grøntsager og frugter i alle afskygninger.

Dagsprogram

Dag 1:

I bliver afhentet på jeres hotel om morgenen, hvor turen går med speedbåd ud til den smukke træbåd, Mekong Eyes Explorer. En engelsktalende guide følger med jer og fortæller jer spændende historier om lokallivet langs floden, mens der bliver serveret lidt mad og drikke til at starte dagen på.

Når I ankommer til Vietnams grænse, sørger guiden for, at alt går problemfrit med visa og indlogering på båden.

Ved middagstid går I ombord på det smukke træskib, der skal sejle jer op ad Mekong Floden. Efter en forfriskende velkomstdrink bliver I vist rundt på skibet og indlogeret i jeres hyggelige kahytter.

Når frokosten efterfølgende serveres, sker det samtidig med, at træskibet langsomt forlader havnen og sætter kurs mod Cambodia. Læn jer tilbage og nyd udsigten med de fantastiske naturlige kulisser og det daglige liv på den mægtige Mekong Flod.

Om aftenen inviteres I til at afslutte dagen med et Sunset Cocktail Party på soldækket, hvorfra I kan nyde en af de mest enestående udsigter, Mekong Floden har at byde på – solnedgang over de naturskønne omgivelser.

Måltider: Morgen-snack, frokost og aftensmad.

Dag 2:

I dag bliver morgenmaden serveret tidligere end normalt – men det er det hele værd, når I kan sidde på soldækket og nyde den smukke solopgang over floden. De lokale står op sammen med solen, og I kan se, hvordan dagligdagen begynder med skibsbyggeri, frugt-tørring og plukning samt meget andet.

Senere på formiddagen sejler I mod øen Cu Lao Gieng. Den lille ø er placeret mellem Chau Doc og Sa Dec, og husede engang et af områdets vigtigste klostre. Klostret kunne rumme mere end 1000 mennesker og indeholdt både et børnehjem, en skole, et hospice og et spedalskhedscenter.

Klostret ligger helt afsides fra landsbyerne og er et imponerende byggeri! Hvis tiden er til det, er det helt sikkert et besøg værd!

Hen på eftermiddagen ankommer I til den afslappede by Sa Dec, hvor I skal på en spændende rundtur i byen. Der vil være tid til at besøge det travle, frodige og farverige lokalmarked, en nærtliggende blomsterbys smukke plantager og byens autentiske seværdigheder og bygningsværker.

Efter en begivenheds- og indtryksrig eftermiddag i den spændende landsby går turen tilbage til Mekong Eyes Explorer, hvor der bliver serveret en lækker middag. Middagen nydes i selskab med den smukke solnedgang over Mekongdeltaets betagende omgivelser. Der lægges anker for natten et roligt sted.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

Dag 3:

Morgenmaden bliver serveret på bådens øverste dæk. Herefter går turen med en sampan (lokal robåd) gennem de små gemte kanaler i Tan Phong Islet. Her kan I nyde det smukke landskab, der er fyldt med små lokale landsbyer, mens I stille sejler igennem det smaragdgrønne vand.

Efter denne lille morgenekskursion er det tid til at checke ud fra jeres private kahytter. Turen går herfra videre til Ho Chi Minh City. På vejen vil der blive serveret en lettere frokost, inden I når frem til jeres hotel.

Måltider: Morgenmad og frokost.

Få tilbud på udflugten Se flere ture på rejsemålet

 

Book denne udflugt

Udfyld formularen herunder, eller kontakt os på info@uniquetravel.dk eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at booke denne udflugt.

Du kan booke udflugten uanset om din rejse er arrangeret gennem Unique Travel eller ej.