Få nogle af Thailands bedste historiske seværdigheder serveret på et sølvfad på denne private heldagstur til Kanchanaburi.
På denne heldagstur fra Bangkok oplever I to vidt forskellige sider af Kanchanaburi. Først dykker I ned i historien omkring River Kwai og Dødens Jernbane, og senere skifter kulissen til skov, vandfald og naturlige bassiner i Erawan Nationalpark.
I bliver hentet tidligt om morgenen på jeres hotel i Bangkok og sætter kursen mod Kanchanaburi. Her begynder dagen med et besøg på en af områdets krigskirkegårde fra Anden Verdenskrig. I besøger også et krigsmuseum, hvor fortællingen om Dødens Jernbane og de mennesker, der var med til at bygge den, giver en større forståelse for den historie, som har sat sit tydelige præg på området.
Fra museet går I ombord på en båd og sejler ad floden mod den berømte bro over River Kwai. Det er en stemningsfuld måde at nærme sig broen på, og undervejs får I samtidig et indtryk af landskabet langs floden. Ved ankomsten er der tid til at opleve broen på nært hold.
Turen fortsætter herefter til Erawan Nationalpark, hvor frodig skov og brusende vand erstatter dagens historiske indtryk. Efter frokost besøger I Erawan-vandfaldet, som løber gennem skoven i flere niveauer og danner naturlige bassiner undervejs. Her får I tid til at gå på opdagelse og nyde de grønne omgivelser.
Efter en dag med både historie og natur går turen tilbage mod Bangkok. I bliver kørt til jeres hotel, hvor dagens udflugt slutter.
Forlæng oplevelsen - tag på 2 dags-turen til Broen over floden Kwai:
På 2-dages turen bliver man ét med naturen, når der overnattes på det hyggelige River Kwai Jungle Rafts Resort ved flodbredden, hvor der om aftenen serveres lækker middag. Næste dag går turen til Hellfire Pass, et af de steder, hvor jernbanen krævede flest menneskeliv. Her bekræfter, både museum og den dybe kløft gennem et stort bjerg, vilkårene for arbejderne.
Derudover skal I ud at opleve lokallivet på cykel, til lokale templer, landsbyer, og så besøger I en lille elefant-oase (der ikke involverer elefantridning!)