Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

VIETNAM

Rustic Mekong - 3 dage 2 nætter

Mekongdeltaet i Vietnam er en mægtig flod, der ernærer den omkringliggende frodige natur, og dermed skaber masser af liv.

På denne tredagstur får I et unique indblik i den travle dagligdag, der hersker på og omkring Mekong floden og det frodige delta. I vil med garanti lære en masse om den vietnamesiske kultur og forstå, hvorfor floden kaldes for Vietnams livsnerve.

I skal besøge lokale bønder og familier, både i deres hjem og på deres arbejdspladser, hvor I får et indblik i flere forskellige produktioner og arbejdsprocesser. I skal sejle mellem de mange skibe, der skaber de autentiske flydende markeder, hvor købmænd sælger og køber deres varer.

Detaljeret program

Dag 1 - fra Cai Be til Can Tho på cykel og i båd

Turen starter tidlig morgen, hvor I bliver hentet på jeres hotel i Saigon eller i Ho Chi Minh lufthavnen. I bus sættes kursen mod Mekong Deltaet og Cai Be. Køreturen ad bumlede veje gennem spændende, smukke og anderledes naturoplevelser er en oplevelse i sig selv. I kan med fordel tage headsettet i ørene og udnytte tiden til at få hørt de sidste sider af jeres lydbog eller god musik. Turen kan også udnyttes til en lille lur, inden I med garanti får en på opleveren, når I ankommer til Cai Be.

I ankommer til Cai Be ved 10-tiden. Første stop er det imponerende og mystiske Cao Dai temple, som repræsenterer den tredje største religion i Vietnam. I Cao Dai-religionen, caodaismen, har de blandet det bedste fra buddhismen, kristendommen, taoismen, konfucianismen og islam.

Jeres næste transportmiddel er cyklen, der giver jer mulighed for at leve jer ind i omgivelserne, duftene og stemningerne langs vejen. Denne dag kommer  I samlet til at cykle omkring 45-60 minutter langs de hyggelige lokale veje.

Næste stop er Cai Be markedet, hvor I kan få en snak med de lokale og købe friske tropiske frugter direkte fra deres boder. Rundvisningen i byen inkluderer besøg ved smukke gamle bygninger og franske kolonihuse. I spiser også frokost på Cai Be markedet, der perfekte sted, for at få den fulde lokale oplevelse, både kulinarisk og kulturelt.

Sent eftermiddag cykler vi tilbage til havnen og tager færgen til byen Can Tho.

Vi skal overnatte på Vamxang Rustic Home. I ankommer til lodgen omkring kl. 17.00. Efter check in er der tid til, at i kan slappe af eller tage en tur i poolen. I får serveret en lækker vietnamesisk inspireret aftensmad tilberedt af friske lokale råvarer fra de omkringliggende plantager.

Vamxang Rustic Home er beliggende i udkanten af Can Tho. De små stråtækte huse er bygget på stolper ude i kanalen. 

Den lækre morgenmad er asiatisk.
I overnatter begge nætter på Vamxang Rustic Home.

Måltider: Frokost og middag

Dag 2 - de flydende markeder og lokalbefolkningen

Allerede kl. 06.00 om morgenen vil jeres guide stå klar til at tage jer med på en spændende sejltur ud på Mekong floden. Her skal I se et lille lokalt flydende marked, Cai Rang, hvor der sælges tropiske frugter fra indbyggernes egne haver. Flere handelsmænd, lever og bor på floden og arbejder med at distribuere varer for bønderne.

En ”madbåd” vil tilberede og servere en let vietnamesiske morgenmad, som indtages i den gyngende båd i solopgangens skær. En af ​​livets helt store oplevelser!

Efter besøget i det flydende marked vil vi fortsætte med et sejle rundt og besøge forskellige familier, der har hver deres primitive og spændende erhverv. I skal besøge en lokal familie, der har produceret nudler gennem tre generationer – her kan I lære teknikkerne bag nudelproduktionen. Om eftermiddagen sejler I ud til en kakaohave, hvor I lærer at lave chokolade og smager på chokoladen, kakaofrugterne og mælken. Med en lille lokal færge sejler vi videre til et område, hvor I igen får udleveret cykler. Vi besøger en smedefamilie, der har smedet de samme knive på samme sted i 50 år, en meget simpel produktion, der har gjort smeden kendt for hans kvalitetshåndværk. På denne tur er der en oplagt mulighed for at lære lokalbefolkningen bedre at kende - og de deler hjertens gerne deres spændende kultur med jer.

Sent eftermiddag vil I igen være tilbage på Vamxang Rustic Home til en skøn aftensmad serveret i den hyggelige restaurant i de frodige omgivelser. Nyd en stille aften og en drink i månens skær, inden det er tid til at sige godnat og tak for i dag.

Måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Dag 3 - det allerstørste marked

Tidligt morgen kører vi ind til et af områdes allerstørste "indland"-markeder med alt, hvad jeres fantasi kan rumme af spiselige ting og sager – en meget speciel oplevelse, hvor sanserne bliver sat på prøve. De lokale sælger og køber ALT, de har brug for her. Morgenmaden kan enten nydes sammen med de lokale på markedet eller I kan vente med at spise til vi er tilbage på hotellet.

Kl. 11.30 er er check out og bus tilbage til Ho Chi Minh City. I kan også vælge at køre længere mod vest til færgelejet ved Rach Gia (bookes separat) og sejle med hurtigfærgen til Phu Quoc.

Måltider: Morgenmad

Få tilbud på udflugten Se flere ture på rejsemålet

 

Book denne udflugt

Udfyld formularen herunder, eller kontakt os på info@uniquetravel.dk eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at booke denne udflugt.

Du kan booke udflugten uanset om din rejse er arrangeret gennem Unique Travel eller ej.