Hej Ricko,
Vores første kontakt med jer oplevede vi som meget positivt og professionelt.
Vi tog udgangspunkt i en af jeres rejsebeskrivelse og fik den tilpasset efter vores ønsker og behov. I stillede de rigtige spørgsmål, så at I kunne sammensætte en rejse der passede til os. Og det fik vi!
Hele rejsen har alt fungeret optimalt, lige fra hotellerne, som iøvrigt alle var super og lå rigtig godt ifht. bl.a. seværdigheder og centrum. Særligt var hotellet i Hoi An,som var specielt og meget familiært, et hotel vi meget gerne vil anbefale til andre, ikke særlig fint, men det er pænt og rent og medarbejderne helt fantastiske og meget gæstfri :) Hoi An er også en fantastisk by i sig selv.
Hele rejsen var sat sammen på en måde, der fungerede rigtigt godt, mht. dage i de forskellige byer, og transporten frem og tilbage.
Hanoi er en anderledes storby, meget autentisk og spændende i sig selv.
Halong Bay er et must, men er meget turistet.
Nattoget var en oplevelse som vi ikke vil prøve igen og heller ikke anbefale til andre. Toget var gammelt og meget beskidt. Air Condition lugtede fælt og enten var det meget koldt eller meget varmt. Til de penge kan man lige så godt flyve til fx Hue.
Hue er meget turistet og der er ikke meget at se, men hotellet var fantastisk. Den ene overnatning passede meget godt.
Hoi An er bestemt en by vi vil anbefale andre at tage til. Anderledes arkitektur, en virkelig hyggelig og lækker lille by, der rummede strand, en masse skræddere, tøj butikker, markeder, restauranter og barer. Men også de små hyggelige gadekøkkener.
Saigon/Ho Chi Minh - en rigtig stor by og ikke særlig Vietnam agtig.
Phu Qouc er en perle i sig selv, men der er desværre begyndt at komme mange russere på øen. Vi nød roen efter 2 travle men vanvittig spændende uger.
Det har været spændende at se er der er stor forskel på nord, midt og syd.
Der er ingen tvivl om, at vi vil anbefale jer til venner og bekendte, hvilket vi allerede også har gjort. Og vi vil helt sikkert gøre brug af jeres ekspertise en anden gang - tak for en god ferie :)
Billedet er ikke det bedste feriebillede for der er så mange at vælge imellem, men meget sigende om Vietnam. Det er taget på marked i Hoi An. Vietnam var helt fantastisk.
Med venlig hilsen
Rico og Mette