Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

THAILAND

Endagstur på Cheow Lan Lake

Cheow Lan søen i Khao Sok Nationalpark er måske et af de smukkeste steder i verden. Med de hundredvis af elegante kalkstensklipper, der skyder op af vandet og hele tiden ændrer udsigten er det til tider som scener taget ud af et eventyr.

Langs søen står de store gamle jungletræer, hvor der ofte kan spottes gibbonaber og næsehornsfugle. I løbet af dagen sejler I rundt til nogle af de allersmukkeste steder på søen. Hvis man har lyst, kan man følge den lokale guide på land til en gåtur igennem den tætte jungle. På denne ca. 2,5 timers vandretur skal I blandt andet udforske nogle af de mange skjulte grotter i området.

Hvis man ikke ønsker at tage med på vandring i junglen, er der selvfølgelig også mulighed for at køle sig ned med en dukkert i søen, eller slappe af og lade tiden stå stille på de flydende bungalows på søen, hvor I midt på dagen får serveret en lækker og autentisk thailandsk frokost. Der er også mulighed for selv at sejle rundt og udforske søen i kajak.

En tur på søen er ET MUST. Spørgsmålet er kun, om man vil nøjes med 1 dag eller få endnu flere oplevelser med hjem på 2 dages-turen. Læs mere om 2-dages turen her.

Måltider: Frokost

Få tilbud på udflugten Se flere ture på rejsemålet

 

Book denne udflugt

Udfyld formularen herunder, eller kontakt os på info@uniquetravel.dk eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at booke denne udflugt.

Du kan booke udflugten uanset om din rejse er arrangeret gennem Unique Travel eller ej.