Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

THAILAND

Bangkok - på to hjul

Vores absolut mest populære udflugt!

Cykelturen tager jer væk fra de store trafikerede veje, og indbyder jer i stedet på en rejse gennem alle klasser af Bangkoks lokale liv. Ruten fører jer gennem det livlige Khlong Toey marked, et farvemix af thailandske og kinesiske varer og pyramider af friske ananas og kaglende kyllinger i bambusbure. Videre til et indblik i Bangkoks slumkvarter samt "Little Chinatown", hvor man nærmest i bogstavlig forstand cykler gennem folks køkkener og stuer, og man bliver mødt af smilende ansigter og vinkende børn.

Både I og cyklerne krydser den store Chao Phraya flod i longtailbåd. I får et indblik i "den lydløse del af millionbyen". Forbi små templer og bedende munke til et omfattende stisystem af smalle cementstier bygget på pæle, cykler I gennem "Bangkoks lunger", omgivet af palmer og fuglesang.

På hele turen er der mulighed for at stoppe og tage billeder - også gerne sammen med de lokale, der altid har et smil parat! Cykelturen slutter tilbage ved startstedet efter ca. 4 timer.

Alle kan være med

Man behøver ikke at være i god form for at deltage. Hele cykelturen foregår i et roligt tempo, og ruten er flad hele vejen. Cykelruten er dog fleksibel, så det er ikke præcis den samme tur, der cykles hver dag. Hvis man ønsker det, kan man gratis låne en cykelhjelm, inden turens start.

Både små og større børn (der ikke er 100% sikker på en cykel) kan sagtens deltage. Der er mulighed for at få et barnesæde eller en siddepude bagpå forældrenes cykler.   

Få tilbud på udflugten Se flere ture på rejsemålet

 

Book denne udflugt

Udfyld formularen herunder, eller kontakt os på info@uniquetravel.dk eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at booke denne udflugt.

Du kan booke udflugten uanset om din rejse er arrangeret gennem Unique Travel eller ej.