Endagstur på Cheow Lan Lake

Skøn endagstur på magiske Cheow Lan Lake

Cheow Lan søen i Khao Sok Nationalpark er blandt nogle af de smukkeste steder i verden. Med de hundredvis af elegante kalkstensklipper, der skyder op af vandet og hele tiden ændrer udsigten er det til tider som scener taget ud af et eventyr.

I skal ud at sejle og se nogle af de allersmukkeste steder på søen. I går i land og skal vandre gennem den tætte jungle og blandt andet udforske nogle af de mange skjulte grotter i området.

Highlights:

  • Afsindig flot sejlads på den smukke Cheow Lan Lake
  • Kort gåtur
  • Svømmetur i den flotte sø
  • Lækker thai frokost

Kontakt vores rejsekonsulenter Kontakt vores rejsekonsulenter

Endagstur på Cheow Lan Lake

Oplev Cheow Lan-søen i Khao Sok Nationalpark på en heldagsudflugt, hvor I kommer tæt på områdets karakteristiske kalkstensklipper, frodige regnskov og smaragdgrønne vand.

I sejler med en traditionel longtailbåd mellem søens mange øer og klippeformationer. Undervejs besøger I nogle af områdets kendte seværdigheder og får mulighed for at opleve naturen både fra vandet og til fods. Udflugten inkluderer desuden en thailandsk frokost på en flydende restaurant samt tid til badning, kajak og afslapning.

Dagsprogram

Morgen og formiddag – Sejltur og naturoplevelser

I bliver hentet på hotellet og kører til Cheow Lan-søen med stop ved udsigtspunktet ved Rajjaprabha-dæmningen. Herfra fortsætter I med longtailbåd på søen, hvor I blandt andet passerer de imponerende kalkstensklipper og besøger klippeformationen Three Rock Landmark. Der er også planlagt en kort gåtur med mulighed for at besøge en grotte, hvis forholdene tillader det.

Eftermiddag – Frokost og aktiviteter på søen

I spiser thailandsk frokost på en flydende restaurant med udsigt over søen. Efter frokosten er der tid på egen hånd, hvor I kan svømme, sejle i kajak eller slappe af ved de flydende bungalows. Herefter sejler I tilbage og bliver kørt til hotellet.

En tur på søen er ET MUST. Spørgsmålet er kun, om man vil nøjes med 1 dag eller få endnu flere oplevelser med hjem på den 2 dages-tur, som vi også tilbyder. Læs mere om 2-dages turen her.

Bemærk: Dagsprogrammet kan blive tilpasset efter vejrforhold og lokale forhold.