TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

TANZANIA

Rejser til Tanzania

  • The Big Five - elefanter, løver, leoparder, næsehorn og bøfler
  • Naturoplevelser udover det sædvanlige
  • Badeferie på paradisøen Zanzibar med kridhvide sandstrande og klart azurblåt vand
  • Mulighed for safari - både i det nordlige og sydlige Tanzania

 

"Kombinér safari i absolut verdensklasse med en badeferie i paradiset med azurblåt vand"

POPULÆRE REJSEFORSLAG

Se alle rejser til Tanzania

Safari i verdensklasse, vandring på Afrikas højeste bjerg og badeferie på Zanzibars hvide sandstrande og azurblå hav.

Tanzania er et fuldstændig overvældende land at rejse til. Det tropiske klima sørger for, at temperaturen er behagelig hele året rundt. De lokale er imødekomne og gæstfrie. De vil rigtig gerne tale engelsk. Der er mere end 130 forskellige stammer, der danner en alsidighed af kulturer og spændende smukke mennesker. 

Safari i verdensklasse

Tanzania er et af de mest fantastiske lande at tage på safari i.

En fjerdedel af Tanzania er dækket af fredede nationalparker. Mennesker og dyr har lært at leve side om side. Det har medført, at de vilde dyr ikke er bange for mennesker. Oplev en flok elefanter, der majestætisk kommer gående helt tæt på jeepen - så tæt, at i kan lugte dem. Eller i kan studere en flok løver, der ligger på en sten og døser i middagssolen, mens de spejder ud over sletten. De små unger tumler i græsset og udfordrer legesygt en hunløve.

'The big five' med løver, bøfler, elefanter, leoparder og næsehorn har et fantastisk liv i nationalparkerne. Kæmpe græsmarker, floder, vandhuller, søer, dale og Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro giver dem de perfekte græsningsmuligheder, jagtmarker og levesteder.

Bestanden af vildt er et af de tætteste i verden.

På vores rejser til Tanzania elsker vi at vise jer de fantastiske områder, som er mindre kendte, men mindst lige så spektakulære. 

Serengeti nationalpark og den store migration

I den nordlige del af Tanzania ligger et af de mest kendte nationalparker i Tanzania. Folk fra hele verden rejser til parken for at opleve den store migration fra november til juni.

Det er en imponerende dyrevandring, hvor 2.000.000 gnuer, 500.000 zebraer og 200.000 gazeller vandrer i enorme flokke hen over savannen i deres søgen efter frisk græs. I vandhullerne står de store dyr fredeligt skulder ved skulder. Under vandringen kælver gnuerne og zebraerne foler. Hvis i er heldige, kan i opleve, hvordan den lille nyfødte gnu kæmper sig op på benene og med det samme følger flokken på deres videre vandring.

Ngorongoro krateret - med garanti for at se vildt

I Ngorongoro krateret finder i verdens tætteste bestand af store dyr. Der lever omkring 20.000-30.000 dyr i krateret - det er især gnuer, zebraer, gazeller, næsehorn, løver, flodheste, bøfler og elefanter, der har lever her. Kombinationen af frodig regnskov, en stor savanne og sletter dækket af hedelandsskab giver de ultimative vilkår.

Krateret kaldes for menneskenes vugge. Her er fundet 3,6 millioner år gamle fodspor.Området er så unikt, at det i 1979 blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv.

Kilimanjaro - Afrikas højeste bjerg

Midt på savannen tårner Kilimanjaro 5.895m op. Det er muligt at vandre helt op til toppen uden at skulle klatre. 

Via Lemosho- eller Machame-ruten vandrer vi op til toppen af Kilimanjaro. Det tager 6-7 dage at bestige det og komme tilbage til basecamp med overnatninger undervejs. De to ruter er forskellige i forhold til sværhedsgrad. En lokal guider sørger for at få jer frem i et stille og roligt tempo. 

Når I når toppen er det vigtigt, at nyde jeres bedrift. Denne dag vil I huske resten af jeres liv.

Turen er fyldt af vilde naturoplevelser. Frodig skov, klipper, plateauer og blomstrende bjergsider. Oplev gletsjere, vulkankratere og nogle af de absolut mest fantastiske udsigter i hele verden.

Victoriasøen - Nilens udspring

I den nordlige del ved bjerget Kilimanjaro, nationalparken Serengeti og Ngorongoro krateret ligger Afrikas største sø og verdens andenstørste ferskvandssø. Søen er med til at give liv og frodighed til hele området og de vilde dyr. Nilens længste gren, den Hvide nil, udspringer fra Victoriasøen.

Tarangire Nationalpark - elefanternes paradis

I den nordlige del tæt på Serengti nationalpark ligger Tarangire nationalparken. Dette område er elefanternes paradis. Store flokke med helt op til 100 elefanter spankulerer med stor værdighed forbi ude på savannen. Det er et storslået syn.

Området har også en stor koncentration af de store kattedyr. Løverne og leoparderne har nogle fantastiske jagtmarker i området og der er mad nok til alle. Guiden kan hjælpe med at spotte den sjældne giraf gazelle, gerenuk og den vilde afrikanske hund, kudu.

Her lever mere en 550 fuglearter, der nemt kan finde mad i parkens pulserende sumpe.

Tarangire nationalpark skiller sig også ud med sine mange helt enorme baobabtræer, der står og vajer i den tropiske brise. De ligner næsten kæmpe elefantfødder. Ved siden af baobabtræet er vi mikrosmå. 

Nationalparken Mikumi - væk fra turismen

I den sydlige del ligger nogle store og dyrerige parker. Med de verdensberømte parker i den nordlige del, bliver disse sydlige parker overset.

Det betyder, at de eventyrer, der begiver sig på safari i Mikumi Nationalpark, får en fantastisk oplevelse. Mikumi Nationalpark er en af flere parker, der sammenlagt udgør landets største naturområde. De enorme områder giver plads til store bestande af dyr. Områderne er uberørte og der er langt mellem lodges, camps, safaribiler og turister. Her kan man næsten få savannen og de vilde dyr for sig selv.

Zanzibar - badeferie i paradiset

Lige ud for Tanzanias kyst ligger øen Zanzibar og lokker med sine hvide strande med palmer og klare azurblå hav. Ud for de guddommelige strande er havet fyldt med farverige tropiske fisk, havskildpadder og legesyge delfiner.

Inde midt på øen ligger store plantager med alverdens krydderier. Zanzibar ligger på handelsruterne mellem Asien og Europa og har naturligt budt forskellige kulturer velkommen. Det tropiske klima er perfekt til at dyrke de forskellige krydderier og eksotiske frugter, som de har taget til sig i deres madlavning. Livet på øen er autentisk og ikke præget af den store turisme på strandene. De lokale lever stadig efter deres oprindelige traditioner.

Op gennem historien har øen været under indisk, portugisisk og engelske kolonistyre. Kolonisterne har brugt øen til udskibning af slaver fra hele Afrika. Hovedbyen Stone Town bærer stadig præg af den dystre historie.