Kontrasternes Japan - fra neonlys til templer, traditioner og kulturarv

Tokyo, Kyoto, Hiroshima & Miyajima

Drømmer du om at opleve Japans mest ikoniske destinationer på én rejse? Denne rundrejse tager dig fra Tokyos pulserende storbyliv og futuristiske bykvarterer til Kyotos historiske templer, Hiroshimas stærke historie og den naturskønne ø Miyajima. Undervejs rejser du med det berømte shinkansen-tog og oplever både moderne storbyer, århundredgamle traditioner, smukke landskaber og nogle af landets mest betydningsfulde kulturarvssteder. Rejsen kombinerer historie, gastronomi, kultur og stemningsfulde møder med det japanske hverdagsliv og er ideel for dig, der ønsker at opleve Japans største seværdigheder på komfortabel vis.

Highlights:

  • Tokyo: traditioner møder fremtiden
  • Rejs med ikoniske shinkansen
  • Fushimi Inaris røde torii-porte
  • Gion og Arashiyamas bambusskov
  • Hiroshima Peace Memorial Park
  • Miyajimas flydende torii-port
  • Nara-hjorte og Osakas madscene

Kontakt vores rejsekonsulenter Kontakt vores rejsekonsulenter

Tokyo

Rejsen begynder i Tokyo – Japans fascinerende hovedstad, hvor gamle traditioner møder futuristisk innovation. Byen byder på en enestående kombination af historiske templer, moderne arkitektur, pulserende byliv og gastronomiske oplevelser i verdensklasse.

I Tokyo finder du nogle af byens mest ikoniske seværdigheder, blandt andet det livlige Tsukiji Market, hvor lokale specialiteter og friskfanget seafood sætter stemningen, samt det historiske Asakusa-kvarter med det berømte Sensō-ji-tempel. Du kan også udforske Uenos grønne områder og kulturelle kvarterer, hvor du får et indblik i en mere traditionel side af storbyen.

Tokyo viser sig også fra sin moderne og energiske side. I Akihabara kan du opleve Japans unikke anime-, gaming- og elektronikunivers, mens Shibuya og Shinjuku byder på ikoniske bybilleder med neonlys, shopping, skjulte izakayaer og en helt særlig storbystemning. Du kan besøge Harajuku, som er kendt for sin kreative atmosfære, farverige mode og spændende butikker.

Tokyo byder på et væld af oplevelser og seværdigheder. Du kan blandt andet opleve det spektakulære teamLab Planets, hvor digitale kunstinstallationer og interaktive universer skaber en oplevelse ud over det sædvanlige. Du har også mulighed for at få et indblik i Japans nationale sport gennem en autentisk sumooplevelse. I Ginza finder du eksklusive butikker og restauranter, og området er et oplagt sted at udforske det japanske køkken på højt niveau.


Kyoto

Fra Tokyo går turen med shinkansen til Kyoto – Japans tidligere kejserby og et af landets mest stemningsfulde rejsemål. Her venter en verden af historiske templer, traditionelle kvarterer og århundredgamle kulturtraditioner, som giver et fascinerende indblik i det Japan, mange drømmer om at opleve.

Blandt Kyotos mest ikoniske seværdigheder finder du Fushimi Inari Taisha med de tusindvis af røde torii-porte, som snor sig op ad bjergsiden, og det imponerende Kiyomizu-dera-tempel, der byder på smukke udsigter over byen. I det historiske geishakvarter Gion kan du opleve de smalle gader, traditionelle træhuse og lanterneoplyste omgivelser, som har gjort området berømt verden over.

Kyoto kan også opleves på egen hånd, eller på en guidet rundtur, hvor nogle af byens største højdepunkter udforskes i selskab med en lokal guide. Du kan blandt andet opleve den fredfyldte bambusskov i Arashiyama og besøge Kinkaku-ji, Den Gyldne Pavillon, som spejler sig smukt i den omkringliggende sø.

Du har mulighed for at iføre dig kimono og deltage i en autentisk teceremoni, hvor du oplever de raffinerede ritualer og den æstetik, som gennem generationer har været en central del af japansk kultur.

 

Hiroshima & Miyajima

Fra Kyoto går turen videre med shinkansen til Hiroshima – en by, der på stærk og tankevækkende vis fortæller en vigtig del af Japans moderne historie. Her kan du udforske byen i dit eget tempo og opleve nogle af de steder, der gør Hiroshima til et af landets mest betydningsfulde rejsemål. Du kan blandt andet besøge Hiroshima Peace Memorial Park og det bevægende fredsmuseum, hvor historien formidles med stor respekt og nærvær. Her ligger også den ikoniske Atomic Bomb Dome, som i dag står som et stærkt symbol på fred, håb og eftertanke.

Fra Hiroshima kan du tage på en smuk udflugt til Miyajima, en af Japans mest stemningsfulde øer. Sejlturen over Hiroshima-bugten leder dig til øens berømte Itsukushima Shrine, hvor den røde torii-port ser ud til at svæve på vandet ved højvande. På Miyajima kan du gå på opdagelse i de hyggelige gader med små butikker, lokale specialiteter og traditionelle huse, mens kysten, bjergene og den rolige atmosfære skaber en smuk kontrast til Hiroshimas historiske dybde.

Nara & Osaka

Rejsen fortsætter mod Osaka med stop i Nara – Japans første permanente hovedstad og et af landets vigtigste kulturhistoriske centre. Her venter en afslappet atmosfære, smukke parker og nogle af Japans mest imponerende historiske seværdigheder.

I Nara kan du opleve de berømte fritgående hjorte, som bevæger sig rundt blandt templer og grønne områder, samt besøge det storslåede Tōdai-ji-tempel, der huser en af verdens største bronzestatuer af Buddha. Byens rolige stemning giver et fascinerende indblik i Japans tidlige historie og kulturarv.

Kontrasten er stor, når turen fortsætter til Osaka – en moderne storby kendt for sit livlige gadeliv, sin humoristiske lokalbefolkning og sin enestående madkultur. Her kan du opleve det historiske Osaka Castle, som vidner om byens samuraihistorie, inden du dykker ned i de stemningsfulde kvarterer fyldt med neonlys, shopping og lokale specialiteter.

For madinteresserede er Osaka et sandt paradis. Du har mulighed for at deltage i en guidet food- og drinkstur eller udforske byens mange restauranter, gadekøkkener og izakayaer på egen hånd. Byen er kendt som Japans køkken, og her kan du opleve den særlige energi, der gør Osaka til en favorit blandt både lokale og turister.