Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

ROMANTISKE REJSER

Khao Lak, Khao Sok & Koh Yao Yai

Denne 15 dages rejse starter i Phuket, hvorfra I bliver kørt afsted mod Khao Lak. Her skal I tilbringe 5 dage med lækre strande og ren afslapning - og med fokus på ren afslapning! I Khao Lak kan I, udover at nyde de lækre strande og det klare vand, også vælge at sejle ud til Similan-øerne og snorkle eller dykke. Similan Islands er især kendt for området skønne snorkle- og dykkerområder, og det er helt sikkert værd at afsætte en halv eller hel dag for at tage på opdagelse i det utrolige undervandsliv. 

Foruden de fantastiske omgivelser i Khao Lak, er der også rig mulighed for at få shoppet lidt til Thailandske priser og nyde godt af de lækre og lokale spisesteder.

Fra badeferie i Khao Lak til junglen i Khao Sok - omgivelserne bliver en hel del mere frodige, når I bliver indlogeret oppe i trætoppen midt i junglen, i jeres egen private træhytte. Indlogeringen kan måske virke en smule rustik, og det er den også - men omgivelserne gør op for det hele! Det er helt fantastisk at mærke junglens ro og liv omkring sig, uden nogen forstyrrelser af motorer eller lignende.

Khao Sok er lidt af et udflugtsparadis. Der er så mange forskellige aktiviteter for alle aldre og interesser, så det sværeste er egentlig at begrænse sig... Tag eksempelvis på sejltur på den billedskønne Cheow Lan Lake, omgivet af grønne og majestætiske kalkstensklipper, tag på spændende trekkingture eller besøg det lokale elefantreservat og hjælp personalet med at både fodre og bade de store dyr - HELT på elefanternes præmisser selvfølgelig. I kan se et udpluk af de udflugter, vi anbefaler i Khao Sok, lige her.

Efter en kort køretur og sejltur på det klare blå hav skifter omgivelserne endnu engang markant. Det er helt tydeligt, ved ankomsten til Koh Yao Yai, at dette er et lille stykke uberørt paradis, en ægte gemt perle! 

Der er endnu ikke mange turister, der finder ud til Koh Yao Yai og naboøen Koh Yao Noi. På begge øer bor man i samhørighed med den lokale befolkning, så det er virkelig en helt unik mulighed for at få et autentisk indblik i den traditionelle thailandske livsstil.

De små bounty-øer er omringet af smukke kalkstensklipper, og kysterne består af kridhvidt sand - så langt øjet rækker! Vi vil anbefale jer enten at leje en scooter eller en båd og udforske øerne på land eller til vands. Her kan I finde gemte laguner og strande, som I kan have HELT for jer selv!

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Thailand

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på info@uniquetravel.dk eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.