TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

Hej Ricko.
Bedre sent end aldrig!
Vi havde en helt FANTASTISK tur til Thailand i Januar!
Måden I havde sammensat rejsen, kunne ikke være bedre. At starte i det stille og rolige Chiang Mai, til den stressfulde storby Bangkok, videre ud i Junglen Khao Sok, efterfulgt af 15 dage på de tre fantastiske øer Koh Tao, Koh Phangan og Koh Samui, var alle pengene værd!

Da vi var i Bangkok, var vi på den guidede cykeltur som I havde forslået. Cykelturen gav os et rigtig godt indblik på alt hvad Bangkok indeholder, fra menneskemylder til slumkvartere og ud på små stier igennem junglen.

Vores absolut bedste ferieoplevelse foregik nær Chiang Mai.
Vi fandt turen på The Imperial Mae Ping Hotel, hvilket var en udflugt til en hel dag udenfor Chiang Mai by.
Efter halvanden times kørsel, blev vi sat af et sted i junglen, hvor det helt utrolige Baanchang Elephant's Paradise Resort lå! Her skulle en hel dag foregå i elefantens navn. Vi blev mahout for en dag, hvor vi både  skulle fodre, lære kommandoer og ride/styre elefanterne.
Da vi ankom til Baanchang Elephant's Paradise Resort, frygtede vi at skulle se mishandlede elefanter. Denne frygt blev hurtigt malet til jorden, da stedet køber elefanter som bliver mishandlet, og giver dem et bedre liv.
Elefanternes omgivelser var noget af det smukkeste vi så på hele turen, og derfor har vi valgt feriebilleder fra denne tur, og vil videregive denne oplevelse til andre rejsende som overvejer en ELEFANTASTISK tur på elefant ryg!

Mange hilsner Frederikke og Amanda