TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

Hej Ricko

Vi er kommet glade hjem fra vores ferie i Laos og Koh Samet.

Laos overraskede positivt og vi blev meget glade for især Luang Prabang. Villa Oasis var et godt valg til familien og udflugterne til elefant conservation center samt endags trekking tur til Kuang Si vandfaldet kan stærkt anbefales.

Vang Vieng er meget backpacker by, men et par dage her er fin. Vi havde et par udflugter til huler og landsbyer, som gav et godt indblik i lokalbefolkningens liv.

Vientiane er en dejlig "stille" hovedstad.

Koh Samet er overraskende lidt turistet, beliggenhed taget i betragtning. Øen er til ren afslapning, da der ikke er sævædigheder, butikker man kan bruge tiden på. Snorkling og badning findes også bedre andre steder.

Vi lyttede til dit råd og købte det sidste nye Go Pro 7 Black action kamera og min datter Kinnie Knudsen har skruet en ny rejsevideo sammen i bedre kvalitet end tidligere?