TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

Hej Ricko

Tak for det, ja vi har haft en fantastisk dejlig ferie i Thailand.

Vi er meget tilfredse med jeres planlægning af vores ferie, alt har klappet efter rejseplanen og det var rigtig dejligt at have rejseplanen med, så vi havde styr på det hele.

Vi rejste fra Aalborg den 20/7 kl. 7 med tog til København, meget nemt fordi toget jo holder lige under terminal 3 i lufthavnen så det var bare op ad rulletrappen og tjekke ind. Vi fløj med Egypt Air og havde en mellem landing i Cairo på 2,5 time, det var også helt fint med en pauce til at strække ben, så føltes rejsetiden faktisk ikke så lang som frygtet.
Vi ankom til Bangkok ved 13-tiden og fandt vores første transfer på rejsen ved meeting point. Det var en stor tryghed for os, at vi havde bestilt alle hoteller og transfer imellem de forskellige steder vi boede, det fungerede perfekt

I Bangkok havde vi bestilt cykeltur og den kan varmt anfales. Vi fortrød nok lidt at vi ikke havde betilt en turen til Grand Palace, men den må vi have til gode til næste besøg i Thailand.

Turen til Broen over floden Kwai var en dejlig tur og derefter 3 dage på Float House River Kwai Resort, det var ren luksus og afslapning.

Med nattoget til Surat Thani var en hyggelig oplevelse som at komme 50 år tilbage i tiden Herefter tilbragte vi 3 dage i Khao Sok Nationalpark, hvor vi var på kanotur og heldagstur til Cheow Lan Lake, hvor vi ved en misforståelse fik booket en privat guidet tur bare til vores lille familie. Det var ikke meningen, men hold da hvor var det bare en super god dag med en helt fantatisk guide, det var helt sikkert pengene værd. Det skal siges misforståelsen var helt vores egen skyld og alligevel tilbyder de søde piger i receptionen, at vi får rabat på vores tur.

Vi tog derefter færgen til Koh Tao hvor vi havde 5 dejlige dage med dykker- og snorkelture med DivePoint, som varmt kan anbefales! Vi boede på Sensi Paradise Beach Resort lige ved siden af havnen, det var nok det sted som faldt mest i vores smag. Nogle vildt søde og smilende tjenere som utrolig gerne ville fortælle om deres dejlige land og gerne høre om vores oplevelser samt komme med anbefalinger til, hvad vi kunne fordrive tiden med. Skulle vi komme tilbage dertil en dag vil vi overveje et af de huse som ligger med udsigt over vandet.

Vores sidste 4 dage tilbragte vi på Koh Samui her brugte vi bl.a. tiden på at få syet noget tøj også en sjov oplevelse, når man ikke før har prøvet at få skræddersyet tøj.

Vi skulle med indenrigsfly fra Koh Samui til Bangkok, og efter planen havde vi 2 timer i Bangkok til at få tjekket ind til hjemrejsen, det var nok lige i underkanten, da flyveren var 20 min forsinket. Men vi nåede vores afgang med hjælp fra Bangkok Airways, som havde flyttet os frem i flyet, så vi kom først ud. Der var en taxa klar da vi kom ud af flyet, hvor vi blev fuldt hen til Egypt Airs tjek-ind skranke og derefter hen til gaten, så de var helt sikre på at vi nåede flyet.
På vej hjem havde vi igen en mellemlanding i Cairo på 5 timer, det var lige i overkanten især når man er på vej hjem.

Alt i alt har vi haft en fantastisk ferie i Thailand og kan varmt anbefale andre at få ferien planlagt af Unique Travel

Med venlig hilsen
Familien Fredsgaard