TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

Hej Ricko

Herfra skal lyde et stort tak for en helt igennem fantastisk ferie til Thailand.

Vi startede med et par dage i Bangkok her havde vi hjemmefra bestilt turen “det autentiske Bangkok”. Vi havde her en hel dag vores egen guide der viste os byen. Dette var alle pengene værd og kan varmt anbefales som en meget lærerig og børnevenlig tur.

Efter et par dage i Bangkok rejste vi til Koh Tao, hertil kom vi med nattog og færge. Nattoget var en sjov måde at rejse på og noget vi helt sikkert aldrig glemmer.

At komme til Koh Tao var som at komme til paradis. En meget smuk ø. Vi boede på Sensi Paradis Beach Hotel, hvilket var noget helt specielt. Vi havde vores egen lille træhytte, meget idyllisk. Personalet var MEGET venlige og gjorde opholdet helt specielt. På Koh Tao var vi på en snorkletur arrangeret af hotellet. Vi havde vores egen båd i 6 timer og kom ud og snorkle helt fantastiske steder. Vi så alt fra koraller, smukke fisk og en enkelt haj. Koh Tao er et sted hvor man kan slappe helt af og nyde den smukke natur og den meget venlige befolkning.

Fra Koh Tao tog vi til Koh Samui en noget større og lidt mere “larmende” ø. Også denne ø var utrolig smuk og havde en meget meget fantastisk strand. Det eneste minus her var at man lå meget tæt på lufthavnen og havde fly meget tæt på mange gange dagligt. Dette savnede vi måske at være informeret om inden, men havde nok valgt stedet alligevel.

Efter Koh Samui tog vi fly til Bangkok hvorefter turen gik hjem til Danmark igen.

Vi kan varmt anbefale Unique Travel som vi helt sikkert vil benytte igen.