TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

Hej Ricko og Kenneth

Jo tak vi er godt hjemme igen. Godt nok er det jo koldt, gråt og vådt herhjemme, det skal man lige vænne sig til.
Og vi havde også lidt svært ved at falde tilbage i dansk tidsrytme - i den første uge efter vi kom hjem vågnede vi kl. 3-4-5 om morgenen og var helt udhvilede, men det har igen fået sin normale rytme, så det er ok.

MEN EN HELT IGENNEM FANTASTISK FERIE, SOM VIL VÆRE I VORES ERINDRING RESTEN AF VORES LIV!
Hele turen og alle oplevelserne levede fuldstændigt op til, hvad vi havde håbet på og glædet os til.
Chiang Mai, Chiang Rai(My Dream/Nan/trekking/landsbyerne), Bangkok(vi havde ikke nok fokus på at få gennemført cykelturen - det er vi meget ærgerlige over - den måtte i gerne have solgt lidt hårdere - vi hørte fra andre, at det er en meget spændende oplevelse), Khao Sok(Our Junglehouse), Khao Lak, Kho Lanta og Kho Lipe og ikke mindst vores dykkerkursus - super fedt alt sammen!

Fra første gang jeg talte med Kenneth i telefonen var jeg tryg og helt vild med jeres viden omkring Thailand. Og det viste sig jo at holde stik. Kunne genkende alt det i havde fortalt, da vi først var derude selv. Jeg har ofte tænkt på jer og flere gange omtalt jer meget positivt overfor folk vi enten mødte på vores rejse eller familie og venner der hører om vores tur.

Der var lige en smutter med afhentning i Bangkok lufthavn, hvor chaufføren ikke var der og vi måtte ringe til Sawan, men det løste sig.

EN TING jeg vil påpege: Da Nan kom med sin bedre sølvgrå jeep og vi skulle på heldagstur til Den Gyldne Trekant var der ikke sikkerhedssele på den miderste plads på bagsædet. Det var lidt utrygt, idet vi skulle køre mange kilometer og på smalle og stejle bjergveje.

- og så er der jo lige det med vores hotelværelse på Akira (Kho Lipe), som ikke havde reserveret 4 senge (som vi havde bestilt og betalt for). Deres værelser er kun til 2 personer, så de lavede en opredning på sofaen og en madras på gulvet - det var ikke godt nok, men den er vi jo ved at få løst.

ALT i ALT en skøn ferie! Tusind tak for jeres hjælp - uden den ville det slet ikke have været så vellykket! Vi vil helt sikkert bruge jer igen!

De bedste ferie-tilbage-bliks-hilsner fra Emil, Oliver, Stig og Bibi