Hej Ricko  

Det har været en fantastisk tur, der lever helt op til hvad vi gerne ville med ferien.

Gajapuri resort på Koh Chang er virkelig et dejligt sted, med en super god restaurant. Stranden er dejlig privat, husene ligger afskærmet, så det var så dejligt at være der. Der var også tilpas liv i byen om aftenen, vi morede os virkeligt, særligt på restaurant Lek hvor alle der arbejdede der var sjove, venlige og helt uimodståelige.  

Koh Kood resort ligger fantastisk, vi havde den dejligste udsigt, der er skønt at snorkle. Restauranten er fin, men ikke helt på niveau med Gajapuri, men dejlig Thaimad. Morgenmaden skulle lige planlægges, da der var en del småbørnsfamilier, som naturligt giver lidt uro, og vi gerne ville starte dagen i ro og mag. Begge resorts var små og hyggelige, med venligt personale.

Koh Kood var som jeg havde bedt om, meget "bountyland" agtig, et helt fortryllende fiskerleje man ankommer til med speedbåden.     

Det var lidt ufedt, at vi havde en båd voucher til kl. 10.30 fra Koh Chang til Koh Kood, og der så kom en bil kl. 9 for at hente os, men både Sawan og personalet på Gajapuri gjorde hvad de kunne, så vi kom afsted med en båd kl. 12. Vi havde endda tjekket med Sawan dagen før, at det var kl. 10.30 vi skulle hentes. Da vi så skulle fra Koh Kood, tjekkede jeg med Sawan at de så var kl. 9 som der stod på vores voucher, og fik ok, men den første båd gik først kl. 10, så det var ikke helt tjekket. ydermere var bilen fra VIP 40 min. forsinket da vi stod i Leam Sok, og de var 30 min. forsinket da vi ankom til Bangkok, og skulle køres til Ibis Riverside. Riverside var et fint hotel, fin beliggenhed.  

Så bortset fra de små skønhedsfejl, har det været en skøn tur, du har lyttet og forstået hvad vi gerne ville, stor ros for det. jeg har lige vedhæftet et billede fra poolen på Koh Kood beach resort, fordi jeg er vild med udsigten fra bali 6 hytten, og baggrunden for poolen.  

Venlig hilsen Ketty