TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

Bedre sent end aldrig…….

Vi havde en fantastisk tur til Thailand i foråret – fyldt med oplevelser, og alt gik lige som det skulle.

Det er en tur vi aldrig glemmer og vi var alle fem fuldstændigt betaget af det hele.

Vi var vilde med My Dream, vandretur i bjergene, overnatning i bambushytte, ride på elefanter, privat guide alle dagene – Simon – som var god til at fortælle om alt i landet og naturen, vi var endda med hjemme og besøge hans familie og se hvordan de bor !
Den gyldne trekant, Bangkok, cykeltur, Grand Palace, sejltur, Junglehouse – det fantastiske sted……. Helt fuldstændigt unikt – lige som My Dream !
Khao Lak, Tsunami museum, snorkle turer, hygge, dejligt vejr og vi kunne blive ved….. vi oplevede simpelthen SÅ meget.

 

Da vi stod i lufthavnen i Hamburg og ventede på vores bagage, sagde jeg til de andre, at hvis vores bagage ikke kom på bagagebåndet, så var det virkelig også det første der ikke klappede og fungerede på hele turen !
Men vi fik vores bagage – så alt havde været lige som det skulle.

Stor ros til jer for den måde det hele var planlagt på, og stor ros til jeres samarbejdspartnere, for der var styr på det hele.

Allan og Dorte Bonde