TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

Kære Ricko og Tilde

For mig er det at planlægge en rejse, en stor del af glæden. Jeg synes, det er mega sjovt at finde ruter, hoteller og oplevelser, som jeg senere skal opleve sammen med min familie. Så da jeg kontaktede Unique Travel efter at have set jeres hjemmeside, var jeg noget forbeholden, da jeg hidtil har været af den overbevisning, at det var billigere og bedre selv at arrangere det hele. Men Ricko formåede meget hurtigt at fornemme hvem jeg var, hvad jeg havde af forventninger til en rejse, og hvad vores ønkse for niveau/ standard var til denne rejse. Vi = min mand og jeg, er netop kommet hjem efter 17 dage, hvor vi virkelig har fået oplevelser for alle pengene, og hvor ALT bare klappede.
Første stop var Dubai, så vi dermed ”knækkede” den lange rejse til Thailand. Vi tog afsted fredag eftermiddag, og var således i Dubai sent fredag aften, og kunne dermed nå at få lidt god mad, inden vi fik en hel nats søvn i en god seng! Dubai havde vi i virkeligheden ikke de store forventninger til, blot at alt var stort og pompøst. Men det var faktisk en by, hvor vi følte os godt tilpas, alle var venlige og hjælpsomme, og ALT fungerede.Så det er et fint fif, at tage et stop der.

Så gik turen videre til Chaing Mai, hvor vi havde to dage på egen hånd, og fik en god fornemmelse af byen og alle dens skønheder. Dernæst gik turen nordpå, til My Dream. Vi blev hentet af Seemuen Boonwan, som var vores guide i tre dage. Hans engelske var ikke helt godt, men han var sød, og meget snakkende, og ville hjertens gerne fortælle. Vi gjorde hold mange steder, da min mand er meget interesseret i grøntsager og dyrkning af afgrøder. Det var Seemuen også!. Så vi besøgte mange forskellige typer marker og talte med bønderne/ arbejderne, og dette havde ikke været muligt uden Seemuen. Mange typer af landsbyer blev besøgt, og vi fik Thailand helt ind under huden. Vi sov hos Nan i My Dream, og Nan kunne supplere fortællingerne fra dagens oplevelser. En meget fint tredages tur, hvor alle forventninger fra rejsebeskrivelsen, blev indfriet.
Bangkok var lige så storslået, betagende, bedragende, beskidt og blændende smuk, som vi havde forventet og fået fortalt. Vores tur Det autentiske Bangkok var helt igennem en oplevelse, som vi på ingen måder selv havde kunne arrangere. Beskrivelse på Unique Travels hjemmeside er lige som turen. Og guiden, som vi havde for os selv, var SÅ informativ og vidne.
De sidste 4 dage skulle være starndferie, og her havde Ricko anbefalet Phi Phi Island, da vi gerne vil snorkle. Ricko anbefalede The Beach Resort, og det var bare skønt. 100 m fra stranden var The shark point, hvor vi den første dag svømmede lige ind i 5 hajer. Jeg blev lidt forskrækket, men det var da sjovt,- de er ganske ufarlige. 
Vi er meget taknemmelige for den unikke rejse Ricko satte samme for os, og vi føler, at det var vores rejse, som ingen andre har været på før os :-) Den tidsplan, som Ricko sammensatte var meget realistisk, så vi blev ikke stresset over at skulle nå noget (fly), som ikke var muligt. Jeg havde helt sikkert været mere tidsoptimistisk, men her sagde Ricko pænt, at det ville han bestemt ikke anbefale,- hvilket var godt!
Tak for turen, vi vender tilbage.
De bedste hilsner fra Søren og Tina Østergaard, Allerød