TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

Hej Maria
Vi har haft en rigtig dejlig ferie og er absolut tilfredse med jeres ydelse.
Vil starte med at sige at det var et tilfælde vi faldt over jer. Efter vi havde haft kontakt med flere forskellige bureauer, nogle gad knap besvare vores mails og opkald, hørte vi om jer.
Fra allerførste kontakt via mail har vi fået en rigtig god behandling. Ricko ringede hurtigt og efter lidt snak om hvad vi ønskede fik vi hurtigt et tilbud. Han var god til at lytte så der gik ikke mange dage og mails før han havde strikket et godt program sammen til os. Vi havde 6 overnatninger på Koh Samui, 6 på Koh Tao og til sidst 3 i Bangkok. Det var nogle fine hoteller der passede til vores ønsker. Alt personale var meget servicemindede, må dog fremhæve OO og hendes mand på Sensi resort, men oplevede kun venlighed og hjælpsomhed. Vi havde købt turen "Det autentiske Bangkok" med Nat og det er en anbefalelsesværdig tur. Han er en rigtig god, humoristisk og opmærksom guide og det var dejligt at være steder hvor der stort set kun var lokale tilstede. Vi var på floden hvor de lokale bor og så varanerne ( spændende men klamt), kørte i tog til et lokalt marked, blev kørt rundt i rickshaws og tuk tuk mm. Rigtig spændende.
Så her fra os af skal der kun lyde ros.
Venlig hilsen
Susanne Warming