TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

Hej Ricko,

Vi kom hjem i onsdags fra 3 vellykkede uger i Thailand og vil blot give feedback i stikordsform:
• Qatar airlines er bare virkelig godt. Gode fly, god service og godt personale.
• Banthai Village er virkelig godt, vi havde gode junior suiter og kvalitet af hotel og morgenmadsrestaurant er godt på en stil-ren måde. Der var også god rådgivning og hjælp i forhold til ture, hvor vi tog på heldags   kokkeskole på landet, hvilket var virkelig godt.
• My Dream Guesthouse er virkelig godt. Simple hytter, med god stemning ved floden. Turen til den gyldne trekant var god, men de 2 dages trek var virkelig godt og en super oplevelse. Guiderne fortalte at de gik forskellige ruter afhængig af vejr og deltagere, hvor de tog os med på 2 hårde dage sammen med andre deltagere fra Belgien, Frankrig og Nordirland. Vores guide hed "Jong (Somgpng Laophong) han var virkelig god, informativ, talte godt engelsk og var en fornøjelse at være sammen med. Vi var faktisk glade for at have ham frem for Nan. Vi talte med Nan flere gange og som du sagde er han virkelig flink og vil gæsterne det bedste, men han "kører lidt i samme rille" og vi blev hurtigt trætte af at tale med ham. Jong var god, fordi man kunne have en egentlig dialog med ham om de forskellige emner. Dette var også holdningen blandt de andre vi rejste med. Dette er ikke som sådan kritik, men mere en anbefaling om at få en guide som Jong til at tage turene, frem for Nan.

• Bangkok er jo en oplevelse og cykelturen var vidunderlig med en pragtfuld kvindelig guide ved navn Ong.Virkelig anbefalelsesværdigt. Der er jo fantastisk mange restaurant muligheder, men vi havde i særdeleshed en fantastisk aften på SraBua. Det er jo Kiin-Kiins restaurant i Bangkok, hvor man får en kæmpe Michelin oplevelse til den halve pris af København. Kan virkelig anbefales.
• Grand China Hotel havde vi boet på for 13 år siden og ønskede at besøge igen, men det var slidt og en skuffende oplevelse, hvor restauranten heller ikke holdt niveauet. <til gengæld var Chatrium River Hotel en vidunderlig oplevelse, som virkelig kan anbefales.
• Our Jungle house var vi helt vilde med. Vi boede i Happy Neast, som er en fantastisk "hytte" af virkelig høj standard og beliggenhed. Fantastisk natur, tur-muligheder, skøn restaurant og herlig jungle-bar at slutte dagen på. Turen til søen er et must og nat-safari var en overraskende skøn oplevelse.
• Nangyuan er stadig fantastisk. Der er kommet flere turister, men da det primært er kinesere i heldragter, med bagesko, dykkerbriller, redningsvest, armvinger og i nogle tilfælde også paraply (med i vandet!) fandt vi dem virkeligt underholdende - og før 10 og efter 16, når der kun er øens beboere er det paradis. Derudover er muligher for snorkel og især at dykke helt vidunderlige. Det er prisværdigt at de ikke har bygget flere hytter, men de trænger i den grad til en kærlig hånd. Der er blevet bygget nogle luksus huse - men det er ejerens hus, der kun benyttes af ham og hans venner.......!
• Koh Samui er turistet, men et resort som Peace Resort holder virkelig et højt niveau og er virkelig lækkert, men super service til en god pris.
Som du kan læse har vi haft en virkelig skøn tur, med en god balance mellem natur, bevægelse, storby, strand, god mad, dyk, svøm og mødet med en masse søde og positive Thaier.

Tak for hjælpen.

kh,

Michael Grubbe