Lombok, Sumba, Gili Asahan & Bali

Sumba & Gili Asahan – Indonesiens vilde vidder og skjulte ø-paradis

Oplev Indonesien fra sin mest autentiske og naturskønne side. Rejsen begynder på Lombok, hvor grønne bjerglandskaber, risterrasser og smukke vandfald danner rammen om de første oplevelser. Herfra fortsætter du til Sumba – en af Indonesiens mest uspolerede øer – hvor levende traditioner, åbne savannelandskaber og dramatiske kyster skaber en helt særlig atmosfære. Efter opholdet på Sumba sænkes tempoet på lille, idylliske Gili Asahan, hvor turkisblåt hav, farverige koralrev og rolige ø-dage sætter scenen. Rejsen afrundes ved stranden i Jimbaran på Bali med en sidste gylden solnedgang over Det Indiske Ocean. En rundrejse for dig, der søger natur, autenticitet og oplevelser langt fra de mest besøgte steder.

Highlights:

  • Vandfald, risterrasser og landsbyliv på Lombok
  • Autentisk kultur og vilde landskaber på Sumba
  • Ophold på Maringi Eco Resort og Cap Karoso
  • Snorkling og ø-ro på Gili Asahan
  • Strand og solnedgange i Jimbaran på Bali

Kontakt vores rejsekonsulenter Kontakt vores rejsekonsulenter

Lombok

Rejsen begynder med tre nætter på Lombok, en af Indonesiens mest naturskønne og stadig forholdsvis uberørte øer. Her mødes du af grønne bjerglandskaber, brede kyststrækninger og en kultur, hvor hverdagen leves i et roligt og traditionsrigt tempo. Lombok er det oplagte valg for dig, der ønsker autentiske oplevelser i Indonesien kombineret med storslået natur.

En af dagene går turen ind i øens frodige højland. Du besøger et lokalt marked, hvor farverige råvarer og dagligdagens liv udfolder sig, inden turen fortsætter mod de imponerende Benang Stokel- og Benang Kelambu-vandfald. Vandfaldene ligger omgivet af tæt, tropisk vegetation og er blandt Lomboks smukkeste naturoplevelser. Herefter går turen til Tetebatu, kendt for sine grønne risterrasser og landlige atmosfære. Her venter frokost og en rolig vandretur gennem landskabet med udsigt til Mount Rinjani i horisonten.

Du bor i Senggigi på Lomboks vestkyst, et område kendt for sin afslappede stemning og smukke solnedgange over havet. Senggigi er et ideelt udgangspunkt for at udforske både øens indre og den nordlige kyst. Strandene her har mørkt, vulkansk sand, og udsigterne over det turkisblå vand skaber en stemningsfuld ramme om dagene. Efter 3 nætter her, flyver du videre til Sumba.

Sumba

Det er Indonesien som det var for 40 år sidenPå Sumba møder du en side af Indonesien, der stadig føles oprindelig og uberørt. Det er Indonesien som det var for 40 år siden. Øen er præget af åbne savannelandskaber, dramatiske kyster og små landsbyer, hvor traditionelle levevis og gamle skikke fortsat er en naturlig del af hverdagen. Her går livet i et roligere tempo, og mødet med både naturen og de lokale føles ægte og nærværende.

De første tre nætter bor du på Maringi Eco Resort, et bæredygtigt boutique-resort smukt placeret i naturen på Vestsumba. Resortet er bygget i naturlige materialer og inspireret af lokal byggestil, hvor moderne komfort kombineres med øens traditionelle arkitektur. Du bor i charmerende bambuspavilloner omgivet af grønne omgivelser, og resortet arbejder aktivt med lokale projekter inden for landbrug, håndværk og uddannelse.

Under opholdet udforsker du både Sumbas kultur og landskaber. Du besøger blandt andet Sumba Cultural House, hvor du får indblik i øens Marapu-tro og historie. I landsbyen Ratenggaro oplever du de karakteristiske huse med høje stråtage og de imponerende megalitiske gravmonumenter. Du møder også lokale vævere, besøger markeder og får indblik i produktionen af kaffe og cashewnødder.
Naturen på Sumba er lige så fascinerende som kulturen. Waikacura-risterrasserne breder sig i bløde former gennem landskabet, Weekuri Lagoon byder på krystalklart vand, og Mandorak Beach ligger dramatisk placeret mellem klippeformationer. Fra Lendongara Hill åbner landskabet sig i alle retninger, og herfra er solnedgangen en særlig oplevelse.

Efter tre nætter på Maringi Eco Resort fortsætter opholdet ved kysten med to nætter på Cap Karoso, et stilfuldt resort på Sumbas vestkyst. Her smelter moderne design og bæredygtighed sammen med øens vilde natur i rolige omgivelser direkte ved stranden.

Sumba er et rejsemål for dig, der ønsker at opleve Indonesien fra en mere autentisk side – hvor storslåede landskaber, levende traditioner og diskret luksus mødes.
Efter opholdet går rejsen videre til Lombok.

Gili Asahan 

Rejsen fortsætter til Gili Asahan, en af de mest kendte øer blandt de såkaldte ”Secret Gilis” ud for Lomboks sydvestkyst. Her finder du en mere autentisk og fredelig side af Gili-øerne – langt fra masseturismen og med naturen i centrum. Gili Asahan er kendt for sit klare, turkisblå hav og sine levende koralrev, hvilket gør øen til et oplagt valg for dig, der drømmer om snorkling i verdensklasse ved Lombok. Allerede få meter fra stranden kan du opleve farverige fisk og ofte også havskildpadder i det rolige vand.

Øen er lille og overskuelig med begrænset bebyggelse og ingen motoriseret trafik. Her handler dagene om at koble af – bade i det lune hav, gå ture langs kysten og nyde gode måltider med udsigt over vandet. Når solen går ned over horisonten, forvandles himlen til et farvespil, der understreger, hvorfor en ø-ferie på Gili Asahan føles som noget helt særligt.

For dig, der søger en rolig ø-oplevelse i Indonesien, er Gili Asahan et sted, hvor tiden føles mindre vigtig, og nærvær fylder mere.

Jimbaran

Rejsen afsluttes i Jimbaran på Balis sydkyst, blot få minutter fra Ngurah Rai International Airport. Området er kendt for sin brede, gyldne strand og den rolige, beskyttede bugt, som gør Jimbaran til et oplagt valg for en afslappende sidste nat på Bali.

Stranden i Jimbaran indbyder til en rolig gåtur langs vandet eller en stille stund med udsigt over Det Indiske Ocean. Om aftenen forvandles kystlinjen til et stemningsfuldt samlingspunkt, hvor de lokale seafood-restauranter i Jimbaran serverer friskfanget fisk og skaldyr direkte på stranden. At nyde middagen i sandet, mens solen synker ned i havet, er en klassisk Bali-oplevelse og en smuk afrunding på en rejse fyldt med indtryk.
Jimbaran kombinerer komfort, strand og beliggenhed på Balis sydkyst – perfekt til at lade oplevelserne bundfælde sig, inden hjemrejsen begynder.

 

SåDAN GØR DU

Vejen Til Din DrØmmerejse

phone-icon.svgKontakt rejsekonsulent
Din rejsedrømme og vores personlige rejseanbefalinger er afsættet for DIN UNIQUE rejseplan. Helt uforpligtende, selvfølgelig!
airplane.pngSkræddersyet rejsetilbud
Du modtager første udkast til din personlige rejseplan. Vi booker først, når rejsen lever op til alle dine rejsedrømme!
pictures.pngDin drømmerejse
I god tid modtager du dine billetter, og vi ønsker jer en god rejse! Undervejs er vi, og vores agenter, aldrig mere end et opkald væk.

Rundrejser i Asien

På vores rundrejser foregår rejsen i dit tempo, og med den mængde af guidede ture som du finder interessant. Der er derfor ikke tale om et nøje tilrettelagte dagsprogrammer med en rejseleder. Her stræber vi efter, at du får så mange individuelle oplevelser som muligt på den mest optimale rejserute. Vores rundrejser er for dig, der vil opleve mere af den autentisk kultur, smukke natur, vil væk fra turistområder og ikke mindst have flere ferieminder med hjem. 

Kontakt

mandarin oriental kuala lumpur klcc view

Fra Bali til Vietnam - kombiner din rejse

At rejse er at leve, og skal du have endnu mere med i oplevelsesbagagen, kan vi varmt anbefale, at du og dine medrejsende kombinerer dine rundrejser med besøg i flere forskellige lande undervejs.

Gælder det blandt andet en rundrejse i Asien, kommer du forbi smukke naturlandskaber og dragende kulturer og historie lige fra Vietnam til Bali. Vi hjælper dig med at sammensætte din rejse rundt i området mellem de spændende lande.

Vi finder det bedste fra alle lande, så du på din rejsetid får mulighed for at snuse til både MalaysiaSingaporeDubaiCambodiaSri Lanka eller hvor du altid har drømt om at sætte dine rejseben.  

Kontakt

Rejsekonsulenterne hos Unique Travel

logo

Peter Jørgensen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
+45 4314 2112

logo

Emilie Søgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
+45 4314 2111

logo

Sebastian Kehler
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
+45 4314 2107

logo

Gustav Gotfredsen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
+45 4314 2109

logo

Randi Jensen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
+45 4314 2110

En Asien rundrejse som er velegnet til familier såvel som par

En rundrejse i Asien byder på et væld at spændende oplevelser og aktiviteter, som kan sammensættes til jeres unikke behov og ønsker, alt efter om I er en familie på tur eller et par, som ønsker at leve simpelt og lokalt.

Vi har gjort os mange rejseerfaringer gennem årene, også med børn og familie. På den måde har vi bagagen fyldt med sjove aktiviteter og områder som du bør se, men som samtidig er velegnet til børn.

Er du i mellemtiden nysgerrig på regler for diverse asiatiske lande kan vi anbefale dig at finde yderligere info på Udenrigsministeriets hjemmeside, eller læse om praktisk info om BaliDubai, eller hvor jeres rejse går forbi. 

 

Kontakt

iStock 000021442626XSmall

hold afstand rejser

 

Inspiration til din kommende rejse

Vi elsker at kunne dele ud af vores oplevelser fra hele verden, og derfor kan du også finde god inspiration til din kommende rundrejse i vores rejseblog, hvor du finder gode anbefalinger på små skjulte perler i Asien såvel som rejsetips til storbyer.

For os er det vigtigt, at du får sammensat præcis den drømmetur, som du har haft for øje. Vi finder de aktiviteter, der passer din rejseflok bedst.

 

Kontakt

Asien er kendt for sine stabile temperature, men meget vekslende nedbørsmængder, som man ofte oplever i tropiske lande. Temperaturer ligger omkring de 30 grader året rundt i de fleste lande, og regnsæsonerne ofte ligger i forår og efterår.

Priserne på rundrejser i Asien varierer rigtig meget alt efter, hvor du skal hen, hvem der skal med, hvor længe I skal afsted, og hvilke forhold I skal leve under og med. Vi tager gerne en snak om jeres unikke rejse.

Dette kontinent byder på mange smukke lande, som alle byder på hver deres små unikke oplevelser. Lande du bør besøge: Cambodia, Bali, Borneo, Singapore, Laos og Sri Lanka.

Forud for dine rundrejser bør du altid tjekke op på Udenrigsministeriets anbefalinger, hvad angår vaccinationer og andre foranstaltninger. Der er ofte krav om diverse vacciner, inden indrejse i nogle asiatiske lande.