Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

RUNDREJSER

Vietnam - Rundrejse fra nord til syd

Den helt store rundrejse på hele 19 dage! Fra Hanoi i nord, Sapa i højlandet, til søs på Halong Bay med overnatning på drageskib, til Vietnams hyggeligste by Hoi An, længere syd på til den historiske by Saigon og til sidst badeferie på paradisøen Phu Quoc.

Jeres store rundrejse tager afsæt i Vietnams hovedstad, Hanoi – som virkelig er et MUST SEE, når man besøger Vietnam. Her får man virkelig ”kastet” kulturen lige i skødet, så snart man ankommer, og byens autenticitet er virkelig til at tage og føle på. Det er en helt fantastisk og utrolig oplevelse at tage på opdagelse i den travle, kulturrige, historierige og på mange måder kaotiske storby.

Det er en oplevelse i sig selv blot at tage på gåtur i byens mange små snoede gader og stræder, kigge på de mange boder og butikker og selvfølgelig smage på den fantastiske streetfood, der også gemmer sig overalt i byen. I må heller ikke gå glip af Hanois ”emnegader”. Her finder I blandt andet en gade kun med tøj, én med sko, én med restauranter, én med souvenirs, osv. – her er det virkelig spændende at gå på opdagelse!

Efter nogle dage i Hanoi udskiftes omgivelserne med noget af Vietnams mest utrolige natur – nemlig Halong Bay og bugtens smukke kalkstensklipper. Her skal I på et 2-dages cruise på det klare vand i en stor træbåd, der sejler jer gennem de mange kalkstensklipper. Især solnedgangen er HELT utrolig at opleve på skibets dæk, når de sidste lysstråler går ned bag de utrolige kalkstensklipper!

Fra Halong Bays fantastiske bugt fyldt med kalkstensklipper til højlandet i Sapa. Denne tur begynder med det lokale nattog fra Hanoi. Ved ankomst i Sapa bliver I hentet af jeres private, lokale guide, som vil tage jer med på spændende trekkingture ud i de naturskønne omgivelser, gennem stammelandsbyer og bjergstammer, hvor I kan lære meget mere om de mange minoriteter, der bor i området, deres levevis og dagligdag og nyde deres imødekommenhed, som I med garanti vil blive mødt med, alle steder I kommer! Sapa er et af de steder, hvor man virkelig kommer tæt på den lokale befolkning. Måden de lever deres liv på, er som at skrue tiden 50 år tilbage – en helt unik oplevelse og en af Rickos største oplevelser i Vietnam.

Den ene nat bliver brugt på et lokalt Homestay, hvor I skal sove ved én af de lokale familier – I sover i en bygning ved siden af familiens eget hus – det fungerer som en form for vandrerhjem. Det er en helt unik mulighed for at lære dem at kende og virkelig komme ind under huden på både lokalkulturen og hverdagen.

Anden nat bliver tilbragt på et lækkert resort eller hotel, hvor I har god mulighed for at fordøje de mange indtryk og forsøge at sætte de smukke udsigter permanent fast i hukommelsen – selvom ikke en gang hukommelsen vil kunne retfærdiggøre det smukke landskab!

Turen slutter tilbage i Hanoi, hvorfra I skal flyve videre til Da Nang og med en privat transfer til Vietnams allerhyggeligste by, Hoi An.

Hoi An er byen med skræddere på hvert gadehjørne af de smalle stræder, små skæve huse i ægte kolonistil præger gaderne, og den gamle bydel er helt fri for biler. En klar anbefaling er blot at gå en tur rundt i byen, tage hele den skønne atmosfære til jer og benytte jer af de billige shoppe- og skræddermuligheder!

Der findes også nogle rigtig gode strande i Hoi An, så hvis man ønsker at kombinere by-ferien med lidt badeferie, er det heller ikke noget problem!
I skal også til Ho Chi Minh City/Saigon, hvor man næsten ikke kan undgå at få fortalt den barske historie om Vietnam-krigen og dens ofre – der er flere spændende seværdigheder og områder, der vidner om dette. I må især ikke snyde jer selv for et besøg ved de kendte Cu Chi Tunnels, et meget imponerende tunnelsystem bygget af vietnameserne under krigen.

Sidste del af rejsen tilbringes på den skønne ø Phu Quoc. Nogle afslappende sol- og badedage, hvor der er tid til at nyde den afslappende stemning ved de lavvandede strande, solen og varmen. I kan eventuelt kombinere badeferien med en dag ved et af de populære lokale markeder og få shoppet de sidste souvenirs.

Hvis I synes, at det er for meget at bruge alle dagene på at slænge sig på de lækre strande, er der også flere udflugtsmuligheder, I kan benytte jer af – tag eksempelvis på snorkeltur eller tag på en tur rundt og opleve øen og det lokale liv.

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Vietnam

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på info@uniquetravel.dk eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.