TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

REJSEBLOG

Ricko udforsker Ninh Binh

Sidste stop på Rickos inspektionsrejse for denne gang er Ninh Binh. Han mener at det klart er et område der er værd at besøge og bruge noget tid på at udforske – hvis man, ligesom ham selv, er vild med visuelle naturoplevelser! Læs med her, når Ricko fortæller om hans, i denne omgang, afsluttende udflugt til Ninh Binh.

”Så har jeg været et smut forbi det der Hedder Ninh Binh. Området ligger omkring 2½ time udenfor Hanoi, og bliver også kaldt for det nye Halong Bay.

Ninh Binh er meget naturskønt, og er nok bedst kendt for sejlturene på Tam Coc og Trang An – to meget smukke områder, som er omgivet af rismarker og de her store kalkstensklipper, der er vanvittigt flotte!

Vi var ude på en cykeltur i går, hvor vi cyklede rundt i 2½ timer, og kørte ud til et nationalparkområde hvor vi besøgte et fuglereservat. Og som I også kan se på billederne, er der masser af fugle at kigge på! Men ellers består cykelturen primært i at besøge lidt mindre og lokale landsbyer, hvor man kommer lidt længere ud på landet.

Vi var også ude og se nogle af hotellerne som ligger rundt omkring byerne – når man sidder på terrassen om aftenen, sidder du og kigger direkte ud over en rismark. Super charmerende!

Ninh Binh et fedt område, hvis man kan lide ro. Man kan tage ud og få de her naturskønne oplevelser, ligesom du kan ude på Halong Bay. I Ninh Binh sejler du rundt i nogle små både, og bor på land mellem rismarker – så det er nogenlunde de samme rolige omgivelser og maleriske naturoplevelser.

Når der siges at Ninh Binh er det nye Halong Bay, så er jeg helt enig. Dog går Ninh Binh også under betegnelsen ”det mindre turistede Halong Bay” og det er nok en underdrivelse.

I dag er jeg på endnu en udflugt, den der på vores hjemmeside hedder Ninh Binh 2 dage / 1 nat. Hvor vi igen er på de her scenariske sejlture og cykelture gennem rismarker og kalkstensklipper. Vi var ude og besøge et kongepalads i dag, som ligger tæt på det smukke Trang An område –Vietnam har en lang og rig historie, og det her kongepalads er helt tilbage fra omkring 800-tallet. Alt i alt, en meget inspirerende, flot og oplevelsesrig tur!

Tam Coc/Trang An

Tam Coc er det område hvor de fleste udenlandske turister sejler, men jeg synes egentlig ikke det var særlig slemt – rent turistmæssigt.

Trang An er mere lokalturistet og derfor skal man også være forberedt på at tingene foregår på en lidt anden måde. Der er stor musik og meget gang i det hele, men jeg synes, at når man først er kommet igennem alt det her virvar og mylder, og sidder i sin båd, så er Trang An klart den største oplevelse af de to områder og langt mere autentisk.

I øvrigt er Trang An det område hvor den nye King Kong 3, Skull Island, er filmet – hvilket de lokale var meget stolte over.

Opsummering

Ninh Binh er et meget naturskønt område, kun 2½ times kørsel fra Hanoi, og helt klart værd at bruge tid på, hvis man ligesom jeg, godt kan lide storslåede naturoplevelser.

Om man udforsker Ninh Binh på en ”2 dage / 1 nat”-udflugten eller om man gør det på en dagstur fra Hanoi, vil jeg mene at man lige meget hvad, får en kæmpe oplevelse!

På dagsturen tager man lidt tidligere afsted end på 2-dags turen, men man vil selvfølgelig ikke nå at opleve roen på samme måde, som hvis man overnatter på et hotel midt i en rismark.

Ninh Binh er rigtig hyggeligt – og helt sikkert et besøg værd! Jeg har haft et par gode dage, og nu vil jeg vende tilbage mod Hanoi, inden jeg flyver hjem mod Danmark i aften.”