TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

REJSEBLOG

Maria tager familien med til Thailand – Koh Chang

Maria og familien afsluttede deres første Thailands-rejse på den skønne og oplevelsesrige ø Koh Chang, og de har virkelig nydt de fantastiske omgivelser! Læs meget mere om deres sidste stop på rejsen, deres oplevelser og se alle de lækre billeder lige her.

”Koh Chang sejlede vi til med speedbåd fra Koh Kood, og det tog ca. halvanden time, hvor vi havde et enkelt stop på Koh Mak på vejen, for at sætte nogen af.

Da vi ankom til Koh Chang blev vi hentet og kørt til Koh Chang Paradise Resort og Spa. Koh Chang Paradise Resort og Spa er et super hyggeligt hotel. De har restaurant og bar helt ned til vandkanten, og en dejlig pool med bar i.

Der var underholdning hver aften nede ved restauranten med livemusik, Thai dans, ildshow og det var super hyggeligt, og indbød meget til at blive siddende dernede og hygge efter man havde spist aftensmad.

Stranden var dejlig at bade på, dejligt varmt vand og poolen var også rigtig lækker, og med masser af liggestole, så der var plads til alle, og man behøvede ikke at kæmpe om dem.

Så vi fik badet rigtig meget, og fik gået nogen smukke ture langs vandkanten!

Lige i nærheden af hvor vi boede, måske 5 minutters gang derfra, var der et område med nogle butikker, en del restauranter, og nogle af de her knallerter der ligesom har en madvogn bag på, hvor man kunne købe vafler, pandekager og masser af andet lækker streetfood. Så det område benyttede vi os af en del gange, der var super hyggeligt!

En af dagene blev vi hentet af Jonas, en af vores agenter, som kørte os ud på en tur. Der besøgte vi et udkigssted, hvor man kunne se ud over vandet og de omkringliggende øer.

Vi var også ude og fodre en lille elefant, der var 9 år gammel, på et rigtig fint sted, hvor de passer rigtig godt på dyrene. Man kunne komme hen og hilse på elefanterne, og give dem noget mad. Man kunne tydeligt se at elefanterne havde det rigtig godt her – og her er der ingen mulighed for elefantridning og sådan, det hele er på elefanternes præmisser. Rigtig godt sted!

Vi var også nede og besøge Bang Bao, som er en lille fiskerlandsby, med en lang betonmole, hvor der er opført butikker hele vejen ned af – som et helt marked ude på molen. Det var et rigtig fint og hyggeligt sted, og rigtig dejligt at Jonas kunne fortælle os en hel masse ting om øen undervejs.

Jeg vil slutte af med at fortælle lidt mere om vores oplevelse på Koh Chang Paradise Resort og Spa. Personalet på hotellet var meget imødekommende og super søde og hjælpsomme. Det var super hyggeligt og afslappende af være på hotellet, og er et sted vi klart vil anbefale!”

Læs også om Maria og familiens oplevelser på Koh Kood og i Bangkok.