TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

REJSEBLOG

Hvad har Tom Hanks, en volleyball og Gili Trawangan tilfælles?

Ricko inspicerer Gili øerne og har været på den største og mest turistede af de 3 paradis-øer. Læs med og find ud af hvor du skal bo, hvis du er fan af Tom Hanks og Wilson fra filmen Castaway!

Gili Trawangan er den mest turistede af de 3 Gili øer. På midten af øen kommer alle bådene ind og det er også her, at der er absolut mest turistet. Der ligger en masse barer, dykkerskole, beachbarer osv. Der er virkelig knald på med fest og farver og en del unge mennesker. Alle Gili øerne har ligesom to sider, som kaldes Sunrise og Sunset – det står også beskrevet i blogoplægget af Gili Air, som du kan læse mere om her! Når man kommer væk fra øens pulserende hjerte i midten af øen, så kommer man til øens ender hvor der er noget mere stille og roligt. På Sunrise siden ligger der hedder et hotel, der Pearl of Trawangan. Pearl of Trawangan er et super fedt hotel, som ligger i den ene ende af øen. Her er der mere stille og roligt med en super god strand. Her er der også rigtig god mulighed for at vælge om man vil tage ind til den pulserende midte eller om man vil have ro. På den måde er det et rigtig godt sted hvis du gerne vil have lidt af hvert.

 

I den anden ende af øen er der også en hel del mere ro end i midten af øen, så der er turistpresset ikke så stort. I den anden ende af øen, Sunset, der ligger der også nogle rigtig gode hoteller og skal jeg fremhæve nogle så er Wilson’s Retreat rigtig hyggeligt. Det er inspireret af filmen Castaway med Tom Hanks, hvor han bliver venner med en gammel volleyball med et ansigt. Der er ligesom flere elementer fra filmen der går igen. Der er rigtig hyggeligt, men ikke på samme måde som Pearl Trawangan, som er meget luksuriøst. Wilson’s Retreat er en hel del mindre med kun 9 værelser og det giver bare en anden stemning med et mindre sted. På Sunset siden er de også lidt mere påvirket af højvandet og lavvandet end på Sunrise siden, men der er også hyggeligt.

 

Overordnet set så er der et stort turisttryk på Gili Trawangan og det skal man huske at have med i sine overvejelser. Særligt hvis man drømmer om et stille bounty-paradis. Hvis man derimod gerne vil have mulighed for at gå lidt ud at spise og elsker at der sker en hel masse, så er der et par gode steder på Gili Trawangan. Jeg vil så bare anbefale at man tager ned i en af øens ender, så man på den måde får en lidt mere autentisk oplevelse end hvis man bor midt på øen. Derudover så er strandene også helt fantastiske og der er flere gode strande på Gili Trawangan end på f.eks. Gili Air, hvor det er lidt mere afgørende hvor man bor.

 

Der er ingen tvivl om at jeg er mere til Gili Air og Gili Meno, men man kan godt tage til Gili Trawangan. Og det gode ved Gili øerne er, at de ligger ca. 800 m fra hinanden, så man kan uden problemer tage rundt på øerne og der er mulighed for at sejle med en af de lokale både og tage rundt på øerne. De sejler flere gang om dagen og koster ingenting. På den måde står det dig åbent for om du vil bo på en af de mere rolige øer og så måske tage en båd til Gili Trawangan og shoppe lidt eller spise, eller hvad der passer dig bedst.