Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

REJSEBLOG

Gæsteblog: En helt fantastisk og oplevelsesrig tur til Malaysia

Tina og resten af familien Olesen har været på en rundrejse i Malaysia, og har givet os lov til at dele deres rejsefortælling. De kommer med masser af gode råd og anbefalinger - rigtig god inspiration!

Hej Ricko

 

Vi har haft en helt fantastisk og oplevelsesrig tur!

Længden af den samlede rejse passede os rigtig godt - det var første gang vi afsted mere end ti dage i træk. Det var rigtgi fint vi lige have et par dage + en weekenden derhjemme inden hverdagen meldte sin ankomst.

 

Kuala Lumpur

Vi havde fire dage i KL, hvilket var passende. Jeg har været der en del gange før, så jeg kunne finde rundt i byen.

Melia er et rigtig fint hotel med beliggenhed lige overfor Times Square. Helt perfekt til at fornemme stemningen i byen. Der var selvfølglig lidt trafikstøj, men vi var så trætte at det ikke generede os :-) Poolen er ret lille og ligger i skygge, det er det eneste minus. Men børnene var forberedt på,at det ikke var badeferie i KL, så det gik fint. De kunne trods alt lige få en svømmetur.

Der findes masser af inspiration på nettet til, hvad man kan se + jeg har fundet en app (GPSmyCity) med et kort over byen, der virker via GPS (så man behøver ikke bruge data eller være på Wifi). Her havde jeg på forhånd lavet en sightseeing tur i centum af KL, som vi fulgte. Den gik til tre religioner (moske, kinesisk tempel og hinduistisk tempel), china town, central market samt forbi nationalpladsen med den høje flagstang. En fin gåtur, som børnene sagtens kunne være med på også. Derudover var vi hos Batu Caves. Vi ville have taget toget derud, men havde over en times vente til på stationen, så vi tog en taxa i stedet for. Vi brugte også en eftermiddag/aften i KLCC. Jeg havde booket billetter til tårnene on-line tirsdag til at komme derop torsdag lige inden solnedgang. Det er super nemt at booke og betale online - kan anbefales, så man ikke står der uden der er plads. Efter tårnene stod den på lidt shopping inden springvandet startede op kl 20:00. Vi sluttede af med lækker pizza på Pregos (ved Pavillion). De laver fantastiske stenovns pizzaer hvis man lige skal have en pause fra den asiatiske mad.

Andre ting vi nåede i KL var bl.a. at spise på Teppanyaki i Pavillion, hvor vi fik plads lige op ad den varme pande - en sjov oplevelse for børnene. Mor og datter fik lavet fine negle på hænder og fødder og vi var en tur i Nilai og besøge den fabrik jeg arbejder på i Malaysia. Vi var selvfølgelig også to gange i Jalan Alor - stedet med de gule plasticstole og de røde duge kan varmt anbefales af både børn og voksne. 

 

Taman Negara

Super professionel transfer fra hotellet til Taman Negara. Fantastisk indsejling op ad floden - virkelig en fin oplevelse. Vi boede på Mutinara og fik med det samme følelsen af at være mindt inde i regnskoven. Vi havde en fantastisk guide, der fulgte os begge dage. De tilrettelagte ture var helt perfekte. Eneste minus var, at vi ikke så nogle nattedyr på "savannen" på night jungle walk, da der simpelthen var for mange turister på stierne, så de holdte sig væk. Men turen var helt fin på trods af, at man mest kunne høre mennesker i stedet for skovens stilhed...guiden sagde, at sådan er det når man kommer i højsæsonen. Vi synes, som sagt, at turen var fantastisk alligevel. Dag to var også rigtig god - der var ikke så meget vand i floden til, at vi blev "naturlig" våde. Så vores guide sørgede for vi fik masser af vand på os alligevel - til STOR fryd for børnene (og de voksne :-)). Trekkeing, canopy walk og besøg hos de lokale stammefolk var alt sammen et hit!

 

Perhentian 

Det er simpelthen et lille paradis! Coral View resort var lækkert - vi bode på første sal lige ned til vandet. Vi spurgte på en stuelejlighed, da de havde privat pool, men det var desværre bookede. Lejligheden var rigtig stor og flot. Vi snorklede hver dag - enten fra stranden (turtle beach) eller på bådture. Vi fik set alt det man skal se: Havskildpadder, rokker, en moræne, revhajer, napoleonsfisk/papegøjefisk, klovnefisk, maser afkoraller og andre flotte fisk! Vi var af flere blevet anbefalet at have snorkeludstyr med hjemmefra...men der var fine muligheder for at købe på øen. Vi tog en enkelt tur til the village, men blev ellers ved resortet og hvad vi kunne gå til. Coral View er muslimsk og dermed alkohol frit. Så vi kunne derfor ikke nyde et glas vin eller en øl til maden, hvis vi benyttede resortets spisesteder....derfor spiste vi nogle gang på The Baret ved siden af, hvor der blev serveret både vin og øl. En virkelig lækker og ren ø ( i hvert fald hvor vi boede). En dejlig afslutning på ferien.

 

1.000 tak for en fin arrangeret ferie for os. Jeg tror helt sikkrt vi har mod på en tur igen engang til asien. Måske Vietnam næste gang...hvem ved :-)

Unique travel får de bedste anbefalinger herfra - og vi videregiver vores gode oplevelser til venner og bekendte, der også kunne tænke sig hjælp til at få arrangeret en tur til asien!

 

 

Mange sommer hilsner fra hele familen Olesen