TPL_UNIQUETRAVEL_STICKY_TEXT_TOP

REJSEBLOG

Gæsteblog: 7 ud af 6 stjerner! - Thailand

Lene og Kenneth har været på en dejlig ferie i Thailand og har været forbi både Khao Sok, Koh Ngai, Koh Lipe og Ao Nang. Læs om deres skønne oplevelser og se deres billeder her.

"Hej Uniquetravel

Vil lige skrive en lille hilsen og en tak for planlægning af en dejlig ferie....

Vi har voteret dernede og er blevet enige om at I får 7 ud af 6 mulige stjerner!! Det kunne være blevet til 8 ud af 6 hvis I havde solgt os en dag mindre på Koh Lipe og en dag mere i Ao Nang, ..... :-)))))

Men først til Khao Sok, virkeligt et utroligt smuk sted på jord, og godt vi/I allerede havde en tur planlagt hjemmefra.
Et lille tips; De tager ikke i mod betalingskort på hotellet, men de tilbyder gerne at køre en ned til den lille landsby og hæve (her henvendte et par danskere sig til os og sagde at vi skulle bruge den gule ATM for den “talte” engelsk, og vi var ikke friske nok til at afprøve den blå eller røde.... men den gule virkede :-)


Fra den smukke tur på søen, kanotur på floden og en Night Safari gik turen til Koh Ngai.

 

5! FEM dage på Koh Ngai uden sko på, her kunne vi kun stå tidligt op, nyde de smukkeste solopgange, gå tur langs stranden og sidde om aftenen og spise på stranden med tæerne godt begravet i sandet... noget der passer godt til os.
Rejsetips; ha rigeligt med kontanter med, der er ingen muligheder for at hæve og mange steder er det “cash only”.

På Koh Lipe skulle vi lige vende os til lidt mere liv, og måske der er lidt for stor tilgang til øen.
Mange, mange, mange både tog meget plads fra badestederne på stranden, men det var en fantastisk strand, solnedgang og flere steder var der gjort meget ud af hygge på stranden omkring solnedgang.
Vores hotel havde ikke så travlt der, faktisk signalerede de, at det var fint vi spiste morgenmad meeeennnnn så behøvede vi heller ikke komme rendende resten af dagen, så sælg bare løs af strandhytterne for der sker absolut ikke meget på den del af stranden...

Turen til Ao Nang gik også upåklageligt, et dejlig hotel og der må vi da tilbage til, måske der findes endnu en lille hyggelig dejlig ø....

Så tusinde tak for en dejlig tur, man må sige at I lever på til jeres navn; Uniquetravel..

Mvh
Lene og Kenneth"