Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

BADEFERIE

Canonnier Beachcomber Golf Resort & Spa - Mauritius for hele familien

Canonnier Beachcomber Golf Resort & Spa er et 4-stjernet hotel i den høje ende af skalaen og et af de bedste familieresorts i Mauritius. Her er alt, hvad hjertet begærer. Ro, tid til familien, sandstrand og en varm azurblå lagune med koralrev og eksotiske fisk, sol og et stort udvalg af aktiviteter for alle aldre. 

Magien starter allerede, når i træder ind i den knap 7 hektar store park på den lille historiske halvø, hvor tropiske haver med eksotiske blomster, palmer og historiske varetegn ligger spredt mellem to kølende pools, stråtækte bygninger og den smukke strand med udsigt ud over de nordlige øer og det glitrende Indiske Ocean.

På stranden kan I en drink i skyggen af en parasol mens børnene leger i vandkanten og bygger sandslotte. Eller snorkel med dem og led efter farvestrålende eksotiske fisk.

Lækre lyse værelser

Resortet gør ekstra ud af familier og har flere værelser, som i kan vælge mellem. Alle værelserne ligger i nærheden af familieområdet med pools, kidsclub og ungdomsklubben.

Der er to typer værelser. Det ene værelse er stort og lyst med en dobbeltseng og trapper op til en repos, hvor der er to enkeltsenge. Det andet er to separate værelser - hvor det ene værelse er indrettet med en stor dobbeltseng og det andet værelse med to enkeltsenge. Der er også værelser, hvor der også er plads til fem personer.

Fælles for værelserne er den høje standard, brugen af super lækre materialer og lyse farver. Badeværelset er ligeledes designet med kvalitetsmaterialer og giver en skøn følelse af velvære.

Alle værelser har adgang til en lille privat terrasse med borde og stole. Har i brug for en lille pause, er dette et dejligt sted at trække sig tilbage til. 

Værelserne fåes med enten havudsigt eller udgang til en af de tropiske haver.

Restauranter med respekt for råvarerne

Canonnier Beachcomber Golf Resort & Spa byder på flere restauranter med mad tilberedt af nogle af øens bedste kokke. Maden er tilberedt af solmodne frugter og grøntsager fra øen og friskfangede fisk fra det Indiske Ocean.

Der er et stort udvalg - alt fra hyggelige familierestauranter med retter, som børnene elsker til finere restauranter, hvor i kan nyde en udsøgt middag.

Cafeer og barer sørger for, at der altid er en kop kaffe eller en kold øl indenfor rækkevidde.

I kommer ikke til at kede jer

Canonnier Beachcomber Golf Resort & Spa tilbyder rigtig mange aktiviteter. Ved flere af dem er der professionelle sportsudøvere, der hjælper jer med at komme igang og underviser jer i, at bruge redskaberne korrekt. Flere af aktiviteterne er gratis at deltage i.

For de mindste er der en Kidsclub, hvor børnene kan deltage i spændende aktiviteter, der er tilpasset deres aldersgruppe. Her søger uddannet personale for, at børnene aldrig er alene. 

I ungdomsklubben mødes de unge mennesker på tværs af kulturer og sprog. Der hygges, spilles og hænges ud. De unge inviteres til at deltage i eksempelvis snorkling og tennisturneringer.

Dykning, spa og golf i paradiset

Lige udenfor kysten ligger et smukt husrev med koraler i smukke farver og eksotiske fisk. Det er oplagt at snorkle eller dykke, mens I besøger Canonnier Beachcomber Golf Resort & Spa. Dykkercenteret har fået international anerkendelser for sin høje kvalitet og tilbyder dykning til både begyndere og øvede samt PADI certificerede dykkerkurser. 

Resortet byder på alverdens aktiviteter i det krystalklare vand og omkringliggende laguner. Igen er flere af aktiviteterne gratis.

Spaafdelingen er unik - små træhuse er bygget ind hjertet af en 200 år gammel banyan-træ, hvor rødderne laver en hyggelig intim hule. Her er der fuldkommen ro. Nyd de forskellige behandlinger, heriblandt traditionelle mauritiske massager.

Resortet har et tæt samarbejde med 2 golfbaner tæt på. Her kan I leje udstyr til favorable priser. Der arrangeres transport til og fra de internationale golfbaner.

En professionel anlagt minigolfbane ligger i parken. Den er opbygget præcist som en 18-hullers bane. Her er det oplagt for de mindste at øve på deres slag.

 

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere bestseller

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på info@uniquetravel.dk eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.