Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

LUKSUS REJSER

Ho Chi Minh City, Mekong Deltaet & Phu Quoc

Jeres rejse starter i Ho Chi Minh City, én af Vietnams spændende storbyer - på én måde moderne, og alligevel slet ikke. Her ynder de at fortælle om landets historie, barsk og direkte, men virkelig. En historie som man bør "lade sig fortælle", når man besøger byen. 

Vi vil især anbefale jer at tage en tur ud til de berømte Cu Chi Tunnels og lære mere om landets historie, barsk og direkte, men virkelig. En historie som man bør "lade sig fortælle", når man besøger byen. Her får man virkelig sat nogle ting i perspektiv, og får et helt andet indblik i krigen – fra Vietnams vinkel.

I Ho Chi Minh City skal I bo på Hotel Des Arts Saigon Mgallery Collection, i et deluxe værelse med udsigt ud over storbyen. Hotellet er 5-stjernet og ligger midt i Ho Chi Minh City, men kun en kort gang til de største seværdigheder og oplevelser i byen.

På Hotel Des Arts Saigon Mgallery Collection er der både et lækkert poolområde, hvor man kan slappe af og et luksuriøst spa- og wellnesscenter, hvor man kan forkæle sig selv efter dagens oplevelser i og omkring byen.

Fra Ho Chi Minh City går rejsen videre mod Mekong Deltaet og Can Tho Eco Lodge. Ecolodget ligger midt i Mekongdeltaets frodige natur, og lodgets omgivelser er helt utrolige! Can Tho Eco Lodge er luksuriøst og afslappet, og er et godt udgangspunkt for flere spændende oplevelser og aktiviteter i nærområdet.

På Can Tho Eco Lodge finder I et stort lækkert poolområde, hvor man virkelig kan skrue helt ned for tempoet og slappe af. Hvis I ønsker at forlade lodgets utrolige omgivelser, og kommer op ad solvognen, kan vi især anbefale at tage på en cykeltur i lokalområdet.

En cykeltur er den perfekte måde at komme ad mindre veje og virkelig komme ind under huden på lokallivet, naturen og befolkningen. Can Tho Eco Lodge tilbyder gratis cykeludlejning, man kan benytte sig af – Cai Ran Flydende Marked på Mekongfloden ligger 4,5 km fra lodget, så det er også muligt at cykle derud og opleve det spændende marked på floden.

Jeres rejse til Vietnam sluttes selvfølgelig af i bedste afslapper-stil med badeferie på øen Phu Qouc. Med syv skønne dage i solen og varmen ved de lavvandede strande. Kommer man en dag alligevel op af solsengen, så und jer selv at besøge nogle af de lokale markeder eller en tur igennem junglen.

Her bliver I indlogeret på La Veranda Resort, et 5-stjernet resort med luksuriøse omgivelser og service i verdensklasse. La Veranda Resort Mgalleri Collection er placeret i en tropisk have, med et lækkert poolområde og kun få skridt fra en af Pho Quoc bedste strande. Hotellet tilbyder også gratis udflugter til Sao-stranden på øen, så det er nemt at opleve begge.

På La Veranda Resort findes der desuden en luksuriøs dagsspa, hvor man kan forkæle sig selv, og to restauranter der serverer internationale retter.

Hvis I synes, at det er for meget at bruge alle dagene på at slænge sig på de lækre strande, er der også flere udflugtsmuligheder, I kan benytte jer af – tag eksempelvis på snorkel- eller dykkertur og udforsk undervandslivet eller tag på en spændende tur ind i den jungeklædte nationalpark.

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Vietnam

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på info@uniquetravel.dk eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.