Find drømmerejsen til Bali

Menu
Forside/Udflugter/Bali/Trekking til Rinjani Vulkanen (Lombok) - 3 dage

Trekking til Rinjani Vulkanen (Lombok) - 3 dage

Med sine 3726 meter er Mt. Rinjani en af de største vulkaner i Indonesien. Måske endda den smukkeste, med sit store krater og den smukke grønne sø midt i. Turen tilpasses så man får chancen for at se solen stå op, når man rammer toppen af vulkanen.
Turen dertil er hård, men udsigten er det hele værd!

En uforglemmelig 3 dages tur, til toppen af vulkanen Rinjani.

 

Hvis man er til bjerge og udsigter der kan tage pusten fra dig, så er Rinjani et af Indonesiens smukkeste seværdigheder. Turen derop byder på mange forskellige slags natur - men fælles er, at det er en fornøjelse at se på. 

Trekkingturen er inklusiv fuld forplejning og engelsktalende guide.

Der er tale om trekking og flere timers vandring op af bakke, så det vil kræve at man er i rimelig form. 

 

 

Pris pr. pers. fra kun 2300 DKK

Dagsprogram


Dag 1: Lombok/Senggigi - Sembalun

Der er afgang fra jeres hotel i Singgigi området efter frokosttid, og I køres herefter i egen privat bil til Sembulan landsbyen, der ligger for foden af vulkanen. Køreturen tager ca. 3 timer, så I er fremme sidst på eftermiddagen, og har herefter mulighed for på egen hånd at udforske området. 

Både aftensmad og overnatning i gæstehus sker i Sembalun, så man kan lade op til morgendagens trekking. 

Måltider:
Aftensmad


Dag 2: Trekking - Sembulan til Pelawangan II

Der serveres tidlig morgenmad, for trekkingturen starter allerede kl. 08.00 fra Sembalun Lawang, som er et af de mulige start-steder når man skal til toppen af Mt. Rinjani. Det ligger i 1.156 m. højde og er nøje valgt som jeres startsted, da turen herfra er kendt for sin spektakulære naturscener der omgiver jer på turen op.

Efter at have indregistreret jer, begynder vandringen mod den station på bjerget hvor I skal tilbringe natten: Pelawangan II i 2.650 meters højde.

Dagens trekking forventes at tage ca. 6 timer (det meste af tiden op af bakke) og vil foregå via 3 mindre bjergstationer i hhv. 1300, 1500 og 1800 meters højde. Frokosten serveres på et passende tidspunkt på ruten, og I vil ankomme til Pelawangan sidst på eftermiddagen. Her sørger jeres lokale team for at tilberede jeres aftensmad, inden kroppen får den velfortjente ro og afslapning resten af aftenen. Det er vigtigt at være udhvilet til morgendagens trekking til toppen - da der er tale om en kortere men mere stejl rute på noget mere ujævnt terræn. Overnatning foregår i telt på bjerget. 

Måltider:
Morgenmad, frokost, aftensmad


Dag 3: Pelawangan II til toppen af Rinjani (og tilbage til Senggigi)

Dagen starter meget tidligt - nærmere betegnet kl. 03.00 om natten for at være på toppen af  Mt Rinjani i 3.726 meters højde, efter 3 timers hård vandring. Målet er selvfølgelig at kunne nyde den smukke solopgang fra toppen af vulkanen. Synet kan tage pusten fra de fleste, og med en blanding af stolthed og træthed, er det en ubeskrivelig følelse at stå der og se solen stå op.

Når solen er stået op, tiden på toppen er nydt og kameraet har været på arbejde for at indfange alle øjeblikke, så går turen tilbage til basecamp (ca. 2 timer), hvor en velfortjent omgang morgenmad venter på jer, tilberedt at jeres lokale team. Herefter er der mulighed for at slappe af og nyde udsigten, inden I starter gåturen ned af bjerget (ca. 6 timer). Frokost serveres på turen tilbage.

Tilbage ved start-stedet Sembalun, venter jeres chauffør med kolde drikke og friske håndklæder. Det er tid til at tage afsked med jeres trekkingteam og guide, inden jeres private bil kører jer tilbage til det aftalte hotel i Senggigi. 

Måltider:
Morgenmad, frokost

 

 

Pris pr. pers. fra kun 2300 DKK

Afgange:

Turen starter alle ugens dage.
Pga. regnsæson er det ikke muligt at bestige Mt. Rinjani i perioden fra januar til april. Bedst er det i perioden fra maj til oktober. 

Prisen inkluderer:

  • Engelsktalende guide
  • Campingudstyr (telt, campingstole, toilettelt, soveposer, liggeunderlag, puder og toiletpapir)
  • Masser af vand til alle, de dage hvor man trekker.
  • Snacks og lokal frugt
  • Ekstra lokal guide, hvis gruppen er større end 11 personer (2 ekstra hvis mere end 17 personer)
  • Transport til og fra hotellet i Senggigi.
  • Førstehjælpsudstyr
  • Tilladelse til at entreer trekking-zonen
  • Måltider som beskrevet i det detajleret program
  • Overnatninger som beskrevet i det detaljeret program

 

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkepenge til chauffør og guide
  • Personlig rejseforsikring og bagageforsikring
  • Personlige udgifter
  • Måltider der ikke står nævnt i den detajleret beskrivelse

 

Bemærk:

Lokale bærere vil sørge for at bære camping- og køkkenudstyr.
Man skal selv bære på sin egen bagage (se nedenfor). Ønsker man en lokal bærer til at transportere sin bagage, kan dette bookes dagen i forvejen, mod en merpris på 15 USD pr. bærer (max. 25 kilo bagage).

Det er en god ide at pakke en rygsæk med ting kun til trekkingturen.

 

Vi anbefaler at du medbringer:

  • Gode trekking sko
  • Varmt tøj
  • Lange bukser og langærmet bluse (gerne vindtæt)
  • Regnjakke og plastikposer til at beskytte resten af tøjet i tasken, i tilfælde af regn
  • Myggespray
  • Toiletsager og håndklæde
  • Solcreme, solbriller og hat
  • Personlig medicin
  • Lommelygte (kan købes her)

 

 

Pris pr. pers. fra kun 2300 DKK

Pris pr. pers. fra kun 2300 DKK

BOOK NU

Bestil udflugten