Find drømmerejsen til Bali

Menu
Forside/Udflugter/Bali/Komodo og Rinca øerne - 3 dage

Komodo og Rinca øerne - 3 dage

Drømmer du om at se de store varaner i deres naturlige miljø, omgivet af grøn frodig natur, usædvanlige planter og et rigt fugleliv? Så har du chancen her!

Men det er ikke det eneste du skal opleve...


Er du klar - for her venter der jer oplevelser af de rigtig store!

I skal på et tre-dages eventyr som rigtige globetrottere, hvor I kommer til at se den lidt mere uspolerede del af Indonesien - Komodo og Rinca øerne.

 

Dagsprogram

Dag 1:

I starter dagen med at flyve de ca. 50 minutter det tager at komme fra Bali til Labuan Bajo, byen i den vestligste del af den indonesiske ø Flores. I bliver hentet i lufthavnen og herefter kørt til havnen og stiger ombord på den lokale båd der ligger og venter, og som skal sejle jer til øerne Komodo og Rinca.

På turen mod øerne serveres der frokost ombord, mens I i ro og fred kan nyde udsigten, og der vil være en lille pause ved Kelor Island, hvor I også får tid til at undersøge undervandslivet med snorkel. I sejler herefter til Rinca, kendt for mængden af varaner der lever på øen, sammen med vildsvin, bøfler og et utal af fuglearter. Her går I i land på øen, og med lokalguidens anvisninger går I ud for at finde de spektakulære øgler, der virkelig imponerer i størrelse. At se dem i deres naturlige omgivelser er virkelig et syn.

Hen ad eftermiddagen bliver der også gjort stop på Padar Island, hvor der er arrangeret et smukt solnedgangstrek - nyd den helt fantastiske panoramaudsigt, men solens sidste stråler skaber det vildeste farvespil over omgivelserne!

Om aftenen - tilbage ombord på båden - indlogeres I i jeres kahytter hvor natten skal tilbringes, inden der serveres middag til lyden af små bølgeskvulp mod båden. Bare det at tilbringe aftenen og natten herude, på en lokalbåd, i så smukke omgivelser og med nattens stilhed - det er med sikkerhed en oplevelse man sent vil glemme!

Måltider:
Frokost, middag

Dag 2:

Dagen starter tidligt ombord på båden, hvor der serveres morgenmad og gøres klar til et længere trek på Komodo Island, i Komodo National Park. Ved ankomst til øen går I i land, og jeres ranger viser jer rundt på øen, i komodo-veranernes naturlige omgivelser. Igen vil I også se mange andre vilde dyr undervejs - der er et vildt og meget uforstyrret dyreliv herude, det er virkelig fantastisk!

På vejen dertil går I igennem et fantastisk stykke natur, spektakulære landskaber, med masser af usædvanlige planter og dyr der kan spottes undervejs. Lokalguiden deler selvfølgelig ud af sin viden og svarer gerne på spørgsmål. 

Efter vandreturen gennem de grønne omgivelser, går turen videre til "Pink Beach", hvor der er mulighed for at snorkle direkte fra stranden - og endda opleve et rigt liv af både koraller og fisk, helt beskyttet af den stille og uspolerede bugt. 

Herefter sejler I videre til Manta Point, mens der bliver serveret frokost ombord. Her er det igen tid til at snorkle, og der er god chance for at få lov at svømme med de kæmpestore mantarays! Der er dog ingen garanti, da det afhænger af held og sæson.

Til sidst sejler båden tilbage mod roligt vand, og gør klar til endnu en overnatning ombord.

Måltider:
Morgenmad, frokost, aftensmad

Dag 3:

Dagen i dag byder på masser af snorkling, og nydelse på hvide sandstrande. Det er den sidste dag på turen, så det er bare med at få hevet de sidste indtryk til sig! Dagen starter med morgenmad, hvorefter der er tid til at få en morgendukkert, og nyde undervandslivet omkring Kanawa Island, der også byder på nogle lækre, uberørte strande! Sidste stop på turen er nået, og båden sejler videre mod Bidadari Island mens der bliver serveret frokost. Igen er der tid til at snorkle lidt rundt, og nyde de lækre strande, inden sidste sejltur mod lufthavnen.

Måltider:
Morgenmad, frokost

 

 

 

Pris pr. pers. fra kun 5695

Pris pr. pers. fra kun 5695

Prisen inkluderer:

  • Returflyvning fra Bali
  • Overnatninger på lokal båd
  • Alle måltider, som det er nævnt i beskrivelsen (Morgenmad/Frokost/Aftensmad)
  • Ture og transport i privat bil med aircondition
  • Engelsktalende lokalguide
  • Alle entréer og ture beskrevet i programmet
  • Båd til Komodo og Rinca øerne
  • Snorkeludstyr

 

Prisen inkluderer ikke:

  • Evt. nødvendigt Visa
  • Måltider ud over det inkluderede
  • Kameralicens i Komodo National Park
  • Personlige udgifter til drikkevarer, drikkepenge mm.

 

 

 

Pris pr. pers. fra kun 5695

Pris pr. pers. fra kun 5695

BOOK NU

Bestil udflugten