Menu
Forside/Udflugter/Vietnam/Hanoi City Tour - Heldags

Hanoi City Tour - Heldags

Hanoi, med sine godt 7 millioner indbyggere og ca. det samme i antal scootere, er nok den mest stemningsfulde hovedstad i Sydøstasien. Fra byens åndehul, Hoan Kiem-søen, til de smalle handelsgader i The Old Quarter, de grønne træer, kulørte markiser og røde flag er alle med til at sætte scenen for denne dag.

Hanoi er en by med historie og en rig kultur helt tilbage fra det 11. århundrede. Byen er med sin unikke blanding af orientalsk livsstil, fransk kolonistarkitektur, træbeklædte boulevards og legendariske søer et kunstværk i sig selv. Atmosfæren her er unik og en sjov blanding af nyt og gammelt.

Der er en heftig trafik af handlende, både til fods, på cykel og ikke mindst i et organiseret mylder af scootere - som gør det til en udfordring at krydse vejen. Oplevelserne i byen er mange; Ho Chi Minh-komplekset, Hoan Kiem-sø med den legendariske ”kæmpe skilpadde”, eller Quoc Tu Giam – Vietnams første universitet, bare for at nævne nogle.

I vil komme på en kulturel rejse, som vil føre jer rundt i et væld af pagoder, historiske bygninger, templer, markeder, handelsgader opdelt i varegrupper og meget meget andet. 

 

Pris pr. pers. fra kun 660 DKK

Dagens program:

Fra morgenstunden henter vi jer på jeres hotel, og starter med at besøge den 1450 år gamle pagode - Tran Quoc, et buddhistisk relikvie og national arv, beliggende ved den blændende West Lake. Dette er en af de mest maleriske attraktioner i Hanoi, skabt af et harmonisk design, der drager fordel af det våde landskab fra Hanois største ferskvandssø. Herfra tager vi videre og besøger Onkel Ho’s hus - Ho Chi Minhs Mausoleet, hvor Ho Chi Minh boede og arbejdede fra 1958 til 1969 og ledede den vietnamesiske uafhængighedsbevægelse. Onkel Ho var en nøglefigur i forbindelse med grundlæggelsen af Den Demokratiske Republik Vietnam, bedre kendt som Nordvietnam. Mausoleet ligger midt på Ba Dinh-pladsen, hvor Ho Chi Minh læste uafhængighedserklæringen, efter at japanerne havde overgivet sig i 1945.

Dagens tur går nu videre til Vietnam Museum of Ethnology for at lære om Vietnams mangfoldighed i kulturer. Vi skal se udstilling af kostumer, klæder, jagtværktøjer og livsaktiviteter fra 54 forskellige etniske grupper i Vietnam.

Kort før frokost går jagten ind på den legendariske ”kæmpe skildpadde” der siges at leve i Hoan Kiem-søen. Hvis vi ikke finder den må vi nøjes med at se en udstoppet model af den, som kan opleves inde i Ngoc Son-templet. Fyld kameraet med billeder af traditionel vietnamesisk arkitektur, eller tillad dig selv et øjebliks stille eftertænksomhed i de fredfyldte omgivelser.

Templet er stadig i brug, så nyd stilheden mens munkene beder, og indsnus duften af brændende røgelsespinde. Templet består af flere bygninger, og man må gerne gå på opdagelse i både Pen Tower og Dac Nguyet Lau (Måneskinspavillonen). Gør også holdt ved Martyr’s Memorial ved siden af templet for at mindes dem, der mistede livet under kampen for Vietnams uafhængighed. 

Frokosten indtager vi i Hanois hyggelige gamle bydel; The Old Quarter.Efter frokost fortsætter vi den kulturelle rejse, ved at besøge litteraturtemplet og Quoc Tu Giam - Vietnams første universitet. Templet er dedikeret til Confucius, vismænd og talentfulde forskere. Det er det absolut mest berømte tempel i Hanoi. Universitetet fungerede i mere end 700 år, fra 1076 til 1779, hvorunder 2.313 læger tog eksamen.

Hanois historie fortsætter gennem billeder, når vi går langs - The Hanoi Ceramic Mosaic Mural. Med en rig historie, der går tilbage til stenalderen, har vietnameseren foreviget den på en farvestrålende måde, med et 3.85 km langt keramisk mosaikmaleri. Det er verdens største, og folk og kunstnere fra hele verden har siden 2007 bidraget til at lave dette prangende vægmaleri.  

Intet besøg i Hanoi uden også at besøge Long Bien markedet. Markedet giver et meget autentisk billede af de lokales hverdag. Det er gigantisk stort og handelsmændene kommer allerede om natten for at stille deres boder op, og man betages af deres daglige liv ved og udenfor markedet.

Sidst på eftermiddagen når vi dagens sidste stop, nemlig ved Long Bien’s historiske bro. Hanoi deles af Red River og forbindes af Long Bien Bridge. Den mere end 100 år gamle bro knejser over flodens vand med den rustrøde farve, og den ikoniske arkitektur har sammen med dens overlevelse af amerikanernes bombning blevet et af byens væsentligste symboler. Broen er designet af den franske ingeniør - Gustave Eiffel, som også er manden bag Eiffeltårnet. Broen er et rigtig godt valg for et ”selfie” fra Hanoi, og en dejlig afslutning på en historisk dag i Hanois gader.

 

 

 

Pris pr. pers. fra kun 660 DKK

Afgange

Turen afgår alle dage.

Turen er en privat udflugt.

 

Prisen inkluderer

  • Transport
  • Engelsktalende guide
  • Vietnamesisk frokost
  • Entré afgifter
  • 1 lille flaske vand
  • Frokost

 

Book evt. en time på cykel for at se det gamle kvarter (valgfrit - DKK 35 ekstra)

 

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkevarer under frokosten
  • Personlige udgifter og drikkepenge 

 

Bemærk

Programmet kan ændres med kort eller intet varsel på grund af vejr, lokale helligdage og anden tilstand, vi ikke kan kontrollere! 

Mandag og fredag er Ho Chi Minh-mausoleet og etniske museer lukket. Her arrangeres tur til Bat Trang-keramikbyen i stedet.I Bat Trang-keramikbyen laves og sælges der keramik. Den største del af produktionen er porcelæn og fajance. Ud over vietnamesiske produkter er der en stor produktion af souvenirs til boderne ved hele verdens turistattraktioner.

 

Beklædning

Bærer man shorts/minikjoler, er der ikke tilladt adgang i mausoleet. Derudover skal alle besøgendes skuldre skal være dækket af tøj / tørklæder.

 

 

 

Pris pr. pers. fra kun 660 DKK

Pris pr. pers. fra kun 660 DKK

BOOK NU

Bestil udflugten