Menu
Forside/Udflugter/Vietnam/Easy Riders - rundtur i højlandet omkring Dalat

Easy Riders - rundtur i højlandet omkring Dalat

En dagstur med Easy Riders er uden sammenligning. Du hopper op bag på motorcyklen og lader din Easy Rider give dig en personlig rundvisning i det smukke højland. Har du specielle ønsker til seværdigheder, så gør din guide alt for at opfylde dem. DET ER UNIKKE OPLEVELSER!

En dagstur med Easy Riders er uden sammenligning. En personlig rundvisning i det smukke højland, og har du specielle ønsker til seværdigheder, så gør din guide alt for at opfylde dem.



DET ER UNIKKE OPLEVELSER!

Den absolut mest fantastiske måde at opleve Dalatområdet på fås hos de lokale Easy Riders. Her får du din egen Motorbike-driver og sidder behageligt bagpå med hjelm og rygstøtte mens han fører dig sikkert ud af byen hvor det smukke højland og områdets prægtige natur åbner sig. Med den lune vind på kroppen føler du dig virkelig i live og bestemmer naturligvis selv tempoet på den cirka 70 km lange rundtur.

Omgivelserne byder bl.a. på:

  • Smukke vandfald
  • Bomuldsmarker, og indblik i den lokale bomuldsproduktion
  • Enestående grøn natur og smukke udsigtsposter
  • Kaffe og te-plantager
  • Besøg i små lokale landsbyer og et indblik i deres dagligdag 


Dalats smukke højland er Vietnams svar på vinmarkerne i Sydfrankrig og Spanien. Her har både flora og fauna dog det særprægede og eksotiske asiatiske tvist. I Dalat by bliver den franske fornemmelse ikke mindre af at en radiomast rent faktisk er formet som Eiffeltårnet. Ydermere har vores egen franske Prins Henrik boet i byen under sin opvækst hvor hans familie ejede en af byens mange franske Villaer.

Faktisk er 9 ud af 10 turister der besøger Dalat vietnamesere. Mange tager dertil for at få det perfekte motiv til deres brudebilleder på bryllupsrejsen. Og byen har MANGE billedflotte scenarier. Den gamle jernbanestation med det oprindelige damplokomotiv, den store smukke sø midt i byen, de farverige markeder der bugner af alverdens frugter, grøntsager og blomster. Boligområderne med de smukke gamle franske villaer, hvor mange bliver brugt som sommerhus idet Dalat er en af de få byer i Vietnam, der har en behagelig temperatur året rundt.

Pris pr. pers. fra kun 420 DKK

Dagens program:


Turen starter fra dit hotel og allerede på vej ud af Dalat by er første stop ved den smukke og imponerende drage-pagoda. Her får du (udover nogle flotte fotos) et godt indblik i buddhismen. Husk at udnytte den vidende guide som helt sikkert er god for uddybende information om buddhismen og måske har nogle sjove historier om overtro m.m.

Turen går nu videre ud af byen og det smukke bjerglandskab åbner sig mens vi langsomt bevæger os højere og højere over havets overflade. Der er nu mulighed for at gå en tur og udnytte den smukke udsigt til billeder der vil imponere de nysgerrige når du kommer hjem.

Siden USA's handelsembargo mod Vietnam blev ophævet i 1995 har landet gennemgået en rivende udvikling og den pludselige mulighed for eksport af diverse landbrugsvarer er det interessante besøg på en lokal kaffeplantage et godt eksempel på. Der dyrkes forskellige bønner og for kaffeelskeren er en tur på plantagens egen café et absolut must. Det er svært at vælge blandt de forskellige færdigristede sorter af bønner med forskellig lugt og smag. Sjovest er det nu nok at vælge de såkaldte "weasel-beans" som har fået den helt karakteristiske smag efter en tur gennem dyrets tarmsystem!

Efter et lignende besøg på en te-plantage går turen videre til en lille lokal silkefabrik, hvor du får et lærerigt indblik i silkeproduktionen lige fra larvens forpupning til de smukke bearbejdede farvede materialer som duge og tørklæder.
Næste stop på turen bliver en kort nedstigning ad en klippetrappe for at betragte det brusende Elephant Waterfall. Det er nu tid til at nyde frokosten på en lokal restaurant med et udvalg af lokale vietnamesiske retter.

Det er ikke kun den almindelige vietnameser der nyder godt af landets opsving. De små isolerede Hilltribe landsbyer der stadig ikke er spoleret af turismen mærker det også. Da vi ankommer konstaterer vi at de lokale myndigheder har skænket byen en asfaltvej.

Det ændrer nu ikke på det overordnede indtryk af at de stadig lever primitivt og halvisoleret i små træhuse og med deres helt eget sprog som vores guide har svært ved at forstå. De dyrker kaffe og grøntsager og sælger deres varer på markeder i Dalat. På turen gennem byen støder vi på Mango- og avocado-træer langs vejkanten samt små børn med store smukke sortbrune øjne der fodrer deres små nuttede kæledyr i form af fugleunger. En interimistisk fodboldbane står helt under vand da regnsæsonen er startet, kun træ-målene ses over vandoverfladen i "søen".

På vej tilbage til Dalat får vi glæden af at besøge en smuk og frodig blomsterfarm med et væld af forskellige farver og blomstertyper i og udenfor drivhuse for til sidst at besøge det såkaldte "Crazy House" i Dalat. Dette finurlige og organisk udseende mesterværk af en bygning overrasker og bringer tankerne hen på Barcelonas Gaudi's og er et værdigt punktum på en yderst oplevelsesrig dag.


Bemærk: Turen kan variere afhængigt af årstid og vejr.

Turen er en privat udflugt.

 

Pris pr. pers. fra kun 420 DKK

Pris pr. pers. fra kun 420 DKK

BOOK NU

Bestil udflugten