Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

VIETNAM

Nam Cang og smukke Topas Eco Lodge

Udforsk en fjern del af Sapa Valley - nemlig Nam Cang Riverside Lodge beliggende dybt i Sapa Valley - en skjult og eventyrlig del af Hoang Lien National Park og de største bjerge i Vietnam. 

Her, langt væk fra masseturismen, vil du opleve de autentiske, venlige og farverige minoriteter samt få fornemmelsen af at være en del af landsbyen for en stund - tilmed med den smukke natur som nærmeste nabo. Nam Cang landsbyen ligger i det mest afsidesliggende område i Sapa, dækket af rismarker i et væld af grønne farver, der danner tusindvis af terrasser op ad de stejle bjergsider.

De røde Dao kvinder bærer nogle af de smukkeste dragter af alle Vietnams etniske grupper. Urtebad, lokalmedicin og broderi er nogle af de ting, som Red Dao kvinderne er yderst dygtige til.

Dagsprogram:

Dag 1:

I bliver hentet på jeres hotel i Hanoi fra morgenstunden, og vil herefter nyde de 5 timers kørsel det tager til det smukke bjergområde Sapa. Udsigten fra vinduerne er betagende, og komforten i minibussen er behagelig og indretningen moderne. 
Vel ankommet til Nam Cang fører den engelsktalende guide jer igennem landsbyen, over en lille privat bro. Herefter indlogeres på jeres private værelse i den komfortable Nam Cang Riverside Lodge, hvor I vil nyde en lækker frokost.

Eftermiddagen er perfekt til at besøge Red Dao-landsbyen. Ledsaget af jeres guide skal I udforske landsbyen og lære, hvordan de lokale i landsbyen laver skrivepapir af ris, sølvsmykker og broderier. I får lov at komme helt tæt på dagligdagen i landsbyen, og måske bliver I budt indenfor til en kop te. Besøget gør indtryk på de fleste og sætter sig fast i rejseminderne. 

Tilbage på lodgen kan I prøve et specielt urtebad, lavet af håndplukkede urter, indsamlet af jeres vært i junglen. Om aftenen serveres middagen på terrassen med udsigt over floden.

Måltider: Frokost og middag.

Dag 2:

Efter morgenmaden går turen ind i junglen.

Langs floden bevæger I jer, sammen med guiden, ind i junglen for at udforske den smukke og betagende natur. Jo dybere ind i junglen I kommer, desto mere betages man af naturens oprindelse.

På vej tilbage slår I vejen forbi et af de små huse i endnu en fjerntliggende Red Dao-landsby. Landsbyen ligger lige udenfor skovene, og det ses tydeligt, at midlerne er meget små. Alligevel mødes man af tilfredse smil fra beboerne. Herfra findes den mest fantastiske udsigt til dalen og et væld af bjergtoppe, der smukt danner et harmonisk og autentisk billede af det nordlige Vietnam.

Tilbage på Nam Cang Riverside Lodge kan I tage jer en velfortjent svømmetur i floden, før I får serveret frokost.

Om eftermiddagen bliver I hentet med bus, der kører jer til Topas Ecolodge for indkvartering i jeres egen bungalow, perfekt beliggenhed på to kegleformede bakker, der sikre en spektakulær udsigt. 

Resten af dagen er til fri disposition. De fleste skal lige bruge en rum tid på balkonen, indånde den rene bjergluft og lade øjnene passere roligt hen over det betagende landskab.

Alt efter hvad man har lyst til, kan man tage på udflugt til de omkringliggende landsbyer eller nyde et af de luksuriøse wellness tilbud, som lodget tilbyder.

Måltider: Morgenmad og frokost.

Dag 3:

Nyd en rolig morgen og stilheden på toppen af bjerget.

Når morgenmaden er indtaget, er formiddagen jeres på Topas Ecolodge. Her er frihed til enten at slappe og nære jer af roen, vandre i det storslåede bjergområde på egen hånd, eller låne en gratis mountainbike fra lodget og udforske de omkringliggende landsbyer.

Besøger I landsbyerne, så husk endelig kameraet. De farverige klæder er en fantastisk kontrast til det smukke grønne landskab. 

I kan også vælge at gøre brug af én eller flere af lodgets aktiviteter:

  • Deltag i en halv- eller heldagsvandring i de mange dale omkranset af bjergsider, der højner i dette fredfyldte område. Kom tæt på risbønderne og mærk naturen samt de lokale kulturer, der mødes i et væld af etniske minoriteter. Alt dette kan også nydes fra sadlen af en mountainbike, som kan være et supplement til at komme rundt på opdagelse.
  • Oplev den højeste bjergtop i Indokina - Mt Fansipan i 3.143 m højde. Turen dertil foregår via en smuk tur med svævebane, hvor du vil få et unikt view ud over de store bjergområder. Bagefter rundes turen af med at besøge selve Sapa byen.
  • Giv jer selv den forkælelse at blive ved Topas Ecolodge og nyd de mange welness services, der udbydes her. Værd at nævne er bl.a. den store opvarmede saltvandspool, hvor roen finder helt ind i krop og sjæl. Der er mulighed for at bestille massage.

Om eftermiddagen går turen tilbage mod Hanoi. Her kan man lade sig synke ned i bilens sæder og lade tankerne flyve tilbage til de mange oplevelser, som de sidste par dage har budt på. 

Måltider: Morgenmad.

Få tilbud på udflugten Se flere ture på rejsemålet

 

Book denne udflugt

Udfyld formularen herunder, eller kontakt os på info@uniquetravel.dk eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at booke denne udflugt.

Du kan booke udflugten uanset om din rejse er arrangeret gennem Unique Travel eller ej.