Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 Læs mere

VIETNAM

Topas Eco Lodge

Med denne tur vil vi gerne invitere jer op i det nordlige Vietnam til det smukke Sapa. Dette område er dækket af rismarker, som kunstnerisk, i et væld af grønne farver, danner tusindvis af terrasser op ad de stejle bjergsider. 

Her vil I bo i egen bungalow, der har en perfekt beliggenhed oven på to kegleformede bakker, der ligger dybt i den spektakulære Sapa-dal i det nordlige Vietnam. Topas Ecolodge er baseret på bæredygtige principper for at sikre, at lodget har en minimal indvirkning på det omgivende miljø. I bliver hentet på jeres hotel i Hanoi fra morgenstunden, og kan herefter nyde de 5 timers kørsel, det tager til Sapa. Udsigten fra vinduerne er betagende, og komforten i minibussen er behagelig og indretningen moderne.

Dagsprogram:

Dag 1:

Efter køreturen til Sapa, indlogeres i ved middagstid på Topas Ecolodge. Dagen er herefter til fri disposition. De fleste skal lige bruge en rum tid på balkonen, indånde den rene bjergluft og lade øjnene passere roligt hen over det betagende landskab.

Alt efter hvad man har lyst til, kan man tage på udflugt til de omkringliggende landsbyer eller nyde et afslappende traditionelt Red Dao urtebad og en gang massage i lodgets nyåbnede luksuriøse spa.

Måltider: Morgenmad

Dag 2:

Her er frihed til, at I kan udforske det storslåede bjergområde på egen hånd. I kan enten slappe og nære jer af roen, vandre i den storslåede natur, eller låne en gratis mountainbike fra lodget og udforske de omkringliggende landsbyer, hvor et væld af farverige klæder vil møde det smukke grønne landskab i en enestående kontrast.

I kan også vælge at bestille en eller flere af lodgets aktiviteter:

  • Deltag i en halv- eller heldags vandring i de mange dale omkranset af bjergsider, der højner i dette fredfyldte område. Kom tæt på risbønderne og mærk naturen samt de lokale kulturer, der mødes i et væld af etniske minoriteter. Alt dette kan også nydes fra sadlen af en mountainbike, som kan være et supplement til at komme rundt på opdagelse.
  • Oplev den højeste bjergtop i Indokina - Mt Fansipan i 3.143 m højde. Turen dertil foregår via en smuk tur med svævebane, hvor du vil få et unikt view ud over de store bjergområder. Bagefter rundes turen af med at besøge selve Sapa byen.
  • Giv jer selv den forkælelse at blive ved Topas Ecolodge og nyde de mange welness services, der udbydes her. Værd at nævne er bl.a. den opvarmede store saltvandspool, hvor roen finder helt ind i krop og sjæl. Der er selvfølgelig mulighed for en lækker massage.

Måltider: Morgenmad

Dag 3:

Byder på en rolig morgen og formiddag på egen hånd i Topas Ecolodge. Topas Mountain Express afgår om eftermiddagen, hvor turen igen vender tilbage mod jeres hotel i Hanoi.

 

Få tilbud på udflugten Se flere ture på rejsemålet

 

Book denne udflugt

Udfyld formularen herunder, eller kontakt os på [email protected] eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at booke denne udflugt.

Du kan booke udflugten uanset om din rejse er arrangeret gennem Unique Travel eller ej.