Grib chancen, og sørg for ikke at snyde dig selv
Hanoi er nok en af de mest kaotiske byer i Asien, men også klart en af de mest autentiske! Der er sort af scootere på alle gader og stræder, og de kører alle med motto'et "alt kan være på en scooter". Om det er 10 høns eller et køleskab, det er lige meget! Og for det ikke skal være løgn, så går man ikke så meget op i trafikregler. De opfinder deres egne. Løbet bliver kørt i centrum af den travle storby, på en spændende bane gennem Hanois gader. Det er en bane, der med sikkerhed vil både udfordre og underholde både deltagere og tilskuere!
Derfor bliver det en KÆMPE oplevelse når en af Asiens travleste og mest kulturrige hovedstæder danner ramme om Formel 1 Grand Prix for første gang nogensinde. Det skulle have været i påsken 2020, men det satte corona desværre en stopper for. Vi håber derfor at de får muligheden igen i 2021 - selvom det endnu ikke ligger helt fast i 2021-programmet.
Vi har stor erfaring med at arrangere rundrejser til Vietnam og Formel 1 løbet i Vietnam lægger helt naturligt op til, at man kan kombinere denne oplevelse, med nogle af de mange andre ting landet har at byde på – om det er badeferie, trekkingture, Halong Bay, lækre Eco Lodges, lokalliv og stammelandsbyer. Mulighederne er mange, og vi kan hjælpe med det hele.