Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021

BESTSELLERS

Bangkok, Koh Tao & Koh Phangan

Jeres 16 dages rejse starter med et par dage i Bangkok. I kan godt forberede jer på, at I får lyst til at vende tilbage til Bangkok - for man bliver aldrig rigtig færdig med den kaotiske og charmerende by! Mulighederne i Thailands hovedstad er nærmest uendelige, og det samme er både oplevelser og kontraster. Det får man hurtigt fornemmelsen af. Faktisk lige så snart man begynder at tage på opdagelse i byens gader, stræder, seværdigheder og selvfølgelig de kendte "Klonger".

Der er et væld af fantastiske udflugter, som I kan tage på. Tag ud at se billedskønne templer og masser af virkelig billig shopping, massage og selvfølgelig en helt speciel kultur, som bare venter på at blive udforsket. Tag med på nogle af vores udflugter i storbyen for at gøre eventyret i byen mere overskueligt. Vi vil især anbefale enten vores cykeltur med en privat guide, som går ad nogle af Bangkoks mere rolige gader og gennem områder i byen, hvor man virkelig kan mærke de kontraster, der gemmer sig - eller tag med på vores "Klong-tur", som også giver jer et unikt indblik i både kontrasterne, men også dagligdagen langs de travle floder.

Derudover er Bangkok indbegrebet af streetfood, så brug en aften i China Town og tag for jer af de mange fantastiske thairetter!

Fra Bangkok tager I nattoget ned gennem Thailand for at sejle ud på øen Koh Tao, hvor størstedelen af tiden kan fordrives i solen på stranden. Koh Tao er vaskeægte bounty-feeling, så I vil med sikkerhed nyde naturens skønhed her. Her kan I rigtig nyde livet og dase under palmerne med en kold drink i hånden. Efter fem skønne nætter på Koh Tao er det blevet tid til at sætte kursen mod Koh Phangan. 

Atmosfæren på Koh Phangan er meget afslappet og rigtig hyggelig. Man kan ikke lade være med at lade sig rive med af stemningen, når man ser øens smukke hvide sandstrande og det turkisblå vand, der omgiver øen.

Her sætter man virkelig tempoet HELT ned - og man kan ikke andet end at nyde den fantastiske service på hotellet og de skønne omgivelser.

Hos Unique Travel skræddersyr vi hver eneste rejse ud fra kundens ønsker, og dette rejseforslag skal derfor blot tjene til inspiration.

Få et personligt rejsetilbud Se flere forslag til Thailand

 

Få et skræddersyet rejsetilbud med udgangspunkt i dette rejseforslag

Udfyld formularen, eller kontakt os på info@uniquetravel.dk eller tlf. 59 49 86 30 hvis du ønsker at få udarbejdet et gratis rejsetilbud baseret på dette rejseforslag.